Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helene Dickmar: „Min gamle onkel“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454*
Og vi arbeidede begge ivrig. Lagde gulerødderne i kurve
efter først at have skaaret græsset af dem. — Og imens
skinnede det for mine øine, og mit hjerte slog af forventning: Bogen
var af guld — og det sortglinsende atlask meel brede striber af
straalende farver!
Maaske kunde jeg gjøre en silkekjole deraf til min kjæreste
dukke, fru Levkøi. Hvor hun da vilde komme til at overstraale
fru Nelik, ikke at tale om min veninde Maries familje:
Stedmors-blomst, og hendes vigtige hr. Reseda, — den eneste kavaler i hele
dukkeselskabet! —
Aa — det gamle graaligslidte halstørklæde meel de bittesmaa
kulørte striber i borden — og den tarvelige sorte shirtings
po-stille meel forgylding paa bladenes kanter! — —
Det var virkeligheden. —
Men hvor tappert, og saa ganske stilfærdigt disse skuffede
illusioner dog lukkes ind i barnesjælen! Af en vis stolthed og
skamfuldhed over sine egne vidtfarende og vildfarende tanker. Det
vænner man sig tidlig til. Et medfødt instinkt, der ikke vil saare,
tvinger endog frem et smil og et beundrende orel. Akkurat som
det sker senere i livet. Og saa glemmer man bare saa
vidunderlig hurtigt — til næste gang!
For — sandt at sige — atter og atter flød dog mine tanker
til den gamle lukkede komode, hvor eier dog kunde gjemmes
noget merkeligt, jeg endnu ikke havde seet! —
Imidlertid lærte jeg selv at læse de gamle vers, lærte dem
udenad og deklamerte dem for ham. „Frithiofs vikingebalk" og
Ingeborgs „Klage ved havet", Wessels digte om „Karen Back" og
„Den stjaalne taft", og Welhavens „Lørelagsaften paa
kirkegaarden". Og jeg brugte den samme bløde patetiske tone og vuggen
meel hovedet efter rytmen, som jeg saa hos ham. — —
Men eftersom jeg voksede til, voksede jeg ogsaa fra
„undervisningen i eventyrstil" og fik andre lærere og alvorligere arbeide.
Men naar jeg bare kunde komme til, listede jeg mig altid i
skumringen efter middagen over i onkel Waldemars værelse. Der fandt
jeg ham i sin gyngestol meel guitaren i skjødet, mens de blaagraa
tobaksskyer endnu laa bløde og dæmpende over værelsets
mangeartede gjenstande og samlede det hele sammen meel alle de grønne
planter og blomster i de udviskede omrids til en aflukket liden
eventyrverden!
Og de fine, tilslørte akkorder klang da saa meget mere
hemmelighedsfuldt betagende. Arpeggierne med de spæde, sitrende toner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
