Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. III. Søren Jaabæk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Jaabæk.
Troels dens ensidighed og kortvarighed kan dog ikke be
tydningen af den bevægelse, Jaabæk reiste i 1862 til 1868,
sættes for høit. Den var banebrydende. Først og fremst op
drog han folket i vide kredse til at samle og organisere sig
om politiske sager og har derved vist veien for alle senere
politiske partiorganisationer. Han vakte politisk interesse og
tænkning og bragte politisk oplysning og opøvelse omkring i
alle landets kroge. Vort folk skylder derfor bondevennerne
meget. Direkte indflydelse har de øvet paa ansættelsen af
lønninger og pensioner, saa man ikke uden grund endog be
skyldte statsraaderne Helliesen og Vogt i Fredrik Stängs mi
nisterium for «Jaabækianisme». Enkelte mindre retterbøter
er ogsaa forberedte og fremarbeidede af dem.
En særskilt episode i Jaabæks liv er hans forhold til
presterne. Disse misforstod ham. De mente, han havde gjort
sig til opgave efterhaanden at undergrave befolkningens kri
stentro ved at tale nedsættende om kirken, de kirkelige
handlinger og kirkens tjenere. Han lagde ganske vist ikke
skjul paa, at han var rationalist, men aaben og grei, som han
var, Jaa det langt fra ham at drive en maskeret og beregnet
agitation mod religionen. Han haanede ofte det officielle
hykleri, han ligestillede prestens embedsmæssige arbeide med
alt andet hæderligt arbeide, og han bekjæmpede det hier
arkiske bureaukrati. Paa første eller anden haand er han
paavirket af Kierkegaard, hvis virksomhed ikke var ham
ukjendt. Men han havde dyb ærbødighed for al alvorlig re
ligiøsitet. Det var derfor ikke hans hensigt at krænke eller
saare medmenneskers religiøse følelser, enten han var enig
med dem eller ikke. Han var gjennemført tolerant i saa
danne sager.
Men der var en sag, han ofte kom tilbage til, det var det
simple legemlige arbeides hæder og ligeberettigelse med
hvilketsomhelst andet arbeide. Han vidste, hvilken overdreven
respekt der raadede for embedsmandens gjøremaal, og han
kommer derfor oftere tilbage til at sammenligne f. eks. jord
arbeider med embedsmandens arbeider og hævder deres lige
stilling. I en artikel om dette emne ligestiller han bl. a
gjødselkjøring med prestens udførelse af kirkelige handlinger.
Det er paatageligt, at det er kun selve arbeidet, der udføres,
han tænker paa, ikke de udførte gjerningers betydning. Men
presterne opfattede det som spot over det hellige. Pastor
215
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
