Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. G. Fjeldgård: Nils Kjær: «Regnskabets dag»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. G. Fjeldgård.
journalistik ved siden af Gunnar Heiberg og Sigurd Bødtker
som vidnesbyrd om norsk litterær formaaens utrættet friske
rigdom, til spot og spe for døende dansk evne.
Nils Kjær har imidlertid i kritiken ikke fundet til
strækkeligt spillerum for sine kræfter. Han har nu vendt
sig til den frie digtekunst, og seiren synes ogsaa her at være
ham vis. Hans i vinter udgivne første skuespil er som en
gjaldende fanfare, der bebuder store ting.
«Regnskabets dag» er en af de vanvittigste og dyb
sindigste, morsomste og mest tragiske komedier, jeg har
læst. En dagbladsanmelder har udfundet, at den rummer
prøver paa alle de laster, der tænkes kan, med undtagelse
af selvmord; den lyser tillige af festlig lyrisk skjønhed. Man
vil finde denne blanding høist besynderlig. Den er det og
saa. Bogen minder ikke om noget andet. Nils Kjær har
som digter kun faa frænder; vennerne burde være hans
kunst sikre. Negtes kan det dog ikke, at der er noget
übehersket over dette førsteforsøg. Det er en kaskade af
aandfulde indfald, bittert vid, steile paradokser; men en
kaskade, der jager saa hidsig paa, at skumsprøitet slåar
mig i øinene; jeg blændes, forvirres og øiner ikke den fø
rende strøm. Men jeg lader bogen hvile et par dage og
tager den saa frem paa ny; og nu faar jeg fat -paa de lange
linjer, der binder de mange brillante enkeltheder sammen
til et helstøbt verk. Og denne strøm er vel værd at dykke
tilbunds i.
Man høre stykkets fabel. Det er en slegts tragedie.
Förhistorien melder om godseier Hegaard, en grand
seigneur, der drikker sin vin og forfører sine piger uden
smaaligt hensyn til moral og økonomi; med en husjomfru
har han en søn Nive, kunstmaler, drukkenbolt, pralhals,
mislykketgeni og meget andet. I en særdeles fremrykket alder
gifter Hegaard sig med en saare skjøn ung kvinde, en stolt
og sterk karakter, med glubende appetit paa livet. Det gaar,
som det maa gaa. Fru Hegaard faar sig en søn Finn, der bærer
Hegaards navn, men ganske sikkert ikke er hans søn. Og
de to egtefolk lærer at hade hinanden med et uforstyrre!igt
koldt had, der lægger Finns ungdom øde. Langt om længe
88
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
