Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Larsen: «Ungt blod». Anden akt - 1ste scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hildur. (Opmerksomt.) Morsomt ?
Hildur. (Pinlig berørt.) Trafik?
Hildur. Nei —?
Hildur. Var det længe efter?
Sigrid Larsen.
Hildur. (Træt.) Kanske jeg saa saadan ud.
Fru Svanøe. Saa ud? Hvordan ?
Hildur. Ja saadan, at han trodde han kunde gjøre
det, vel —. Jeg ved ikke
Fru Svanøe. Nei, du ved nok ikke! Tænk du!
(Ser ømt paa hende.) Aanei, du han forståar det nok bedre!
Det var vel netop, fordi han skjønte, du varen uskyldig, ung
pige, at han syntes det var morsomt
Fru Svanøe. (Foragteiig ) Ja—h! Han er vel af dem, som
synes det er morsomt den slags trafik!
Fru Svanøe. Ja jeg kalder det trafik. (Ser paa hende.)
Hvad er det?
Hildur. Jeg synes bare, det høres saa stygt ud
trafik
Fru Svanøe. Ja det er stygt ogsaa gruelig stygt!
(Bag Hildurs stol; stryger hende over haaret.) Og Ved du, hvad det min
der mig om Hille?
Fru Svanøe. (Dæmpet, i;gesom drømmende.) Om en hjertens
god, livsglad, tankeløs gut, som jeg kjendte engang
En deilig maimorgen var han gaaet ud i haven hjemme
hvor mit æbletræ stod dryssende fuldt af blomster
og saa brak han af hver eneste gren og kom med favnen
fuld ind til mig fordi jeg var den deiligste, sagde han!
og strødde dem udover mine deilige blomster rundt
omkring mig! Og mit træ stod tomt og nøgent derude,
mens alle de andre blomstred
Hildur. (Hviskende.) Kom der aldrig blomster mer paa
paa dit træ mama?
FrU Svanøe. (Bøier sig ned og kysser hende.) Jo, Hildur
der kom blomster senere.
Fru Svanøe. Aa —ja det varte nogle aar. Han
havde brukket af saa store grene, ser du.
Hildur. Og den gutten han minder dig om
Fru Svanøe. Ja jeg kom til at huske paa ham
(Bitte..) Bare det at nu strør de ikke blomsterne rundt
omkring os engang de spiser dem seiv som erter! (Gaar
hen og tager vandkanden igjen.) Ja, ja barn saa tænker vi ikke
446
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
