Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Absalon Taranger: Det uegte barns retshistorie - I. Europæisk ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET UEGTE BARNS RETSHISTORIE.
Europæisk ret.
Den franske retshistoriker Paul Viollet siger: «Det uegte
barn indtræder først for alvor i historien sammen med
monogamiet, med egteskabet i ordets moderne betydning, og
endelig med trællenes frigivelse. Med andre ord: udvik
lingen af begrebet «uegte børn» falder sammen med en be
tydelig moralsk fremgang. Men denne fremgang gaar som
enhver anden fremgang langsomt for sig: Erindringen om
den tid, da alle børn var ligestillede, holder sig i aarhun
dreder hos de folk, som er kommet ud over flerkoneriet, og
som allerede har indført egteskabet. Et barn er uegte, hvis
det ikke er født i en lovlig forbindelse, det er nok saa. Men
dets stilling er ikke derfor værre; thi det falder ikke pludselig
ned i den lave stand, det senere kommer til at tilhøre. Vi
er istand til at følge denne langsomme og fremadskridende
nedgang, det uegte barns stilling gjennemløber. Ikke saa at
forstaa, at den ugunstige opinion, som tilslut skulde gaa af
med seiren, ikke allerede tidlig viser sig. Den aabenbarer
sig først i merovingertiden og skyldes paa én gang romersk
og kirkelig indflydelse. Men den tilintetgjør ikke i et øieblik
de gamle seder. De holder sig her og der som vidner om
og levninger af förtiden.» Han anfører som eksempler paa
bastarditetens ret og hæder, at uegte sønner ved kongevalg
ophøies paa tronen, og at ordet bastard ligefrem synes at
være et hædrende tilnavn. Vilhelm Erobrer generer sig ingen
lunde for at underlegne sig Ego Wilhelmus cognomine Ba-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
