Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Ibsen og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anathon Aall.
fangen gjennem et vist antal aar. Dets grundkarakter angiver
Nietzsche seiv i en ytring i Fröhliche Wissenschaft i 1882;
Das Leben ist ein Mittel der Erkenntnis. Paa den Schopen
hauerske metafysisk-mystiske periode følger altsaa hos
Nietzsche en positivistisk. Men den er ikke definitiv. Først
i den følgende 3dje periode kommer det til udtryk, som
Nietzsche har opnaaet største virkning ved. Under alt dette
føler han mere og mere, hvad han raangler i kundskaber
for at kunne give en filosofi, som tilfredssti 1 lede den viden
skabelige bevidsthed. Han vil bryde med alt og sætte sig
til at studere en aarrække filosofi forfra igjen. I et brev til
Rohde af juni 1882 siger den dengang 38 aarige mand: «Die
fröhliche Wissenschaft skal være det sidste verk, jeg skri
ver ien lang række af aar. Thi til høsten gaar jeg til univer
sitetet i Wien og begynder paa nye studier, nachdem die
alten mir durch eine zu einseitige Beschäftigung mit Philo
logie etwas misraten sind.» Nietzsche gjorde ogsaa en be
gyndelse i Leipzig med at høre Wundt. Dog længe holdt
han det ikke ud med den nye plan, som ventelig kan være.
Tvertom kommer nu en ny tankerække til gjennembrud
hos ham, og hans pen blir frugtbarere end nogensinde; fra
2den tager han over i 3dje periode en idé, som han nu ud
vikler med øget energi: nemlig det biologiske princip. Dette
gjør, at erkjendelsesidealet træder mere tilbage. Sandheden
blir overhovedet kun middel til at realisere levende formaal.
Foran pligten til sandhedssøgen gaar viljen til magt. Under
dette grundsyn ordner alle domme sig og indtager alle vær
dier rang. Det gode blir det, som bærer magtens evner i
sig; det svage blir det slette. Mellem svagt, slet, sygt paa
den ene side, sundt, godt, sterkt paa den anden udvikler
følelseslivet sine begreber. Nietzsche taler om distancens
patos. Udtrykkene: slave- og herremoral, dyreflokkens enkelt
numer (das Heerdentier) og overmennesket blir præget.
Samtlige verker efter Fröhliche Wissenschaft har Nietzsche
egentlig seet under synsvinkel af den her nævnte grund
betragtning, og vilde han egentlig have indbefattet som dele
af et hovedverk med titelen: Vilje til magt.
De nye ideer udviklede han uden at se til høire eller
venstre; han slyngede sine tanker udfordrende ud med an
griberens mod og med kunstnerens fortryllende magt . . . .
Men imedens grov sygdoramen sig altid dybere og dybere
154
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
