Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Da unionen løsnede - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigurd Ibsen: Da unionen løsnede.
den liden opmerksomhed. I Danmark har man vistnok et
mere aabent blik for dens betydning: dette land er det mest
udsatte af de tre, det ligger Europa nærmere, og det har
dyrekjøbte erfaringer at se tilbage paa. Vi maa se stillingen
i øinene, som den er. En alliance med en stormagt, hvilken
denne end maatte være, bør intet af de skandinaviske riger
indlade sig paa. Thi virkelige alliancer kan kun indgaaes
mellem ligemænd. Hvor den ene part er ulige mægtigere
end den anden, bliver forholdet et mere eller mindre maskeret
protektorat. De tre nordiske riger er derfor helt naturlig
henvist til hverandre. En fællesoptræden vil være dem til
nytte ikke alene i de storpolitiske undtagelsestilfælde, men
ogsaa i det internationale livs mere dagligdagse förbindelser.
Naar man har levet adskillige aar i de europæiske hoved
lande, først da gjør man sig fuldt ud rede for, hvor umaade
ligt i grunden det hovmod er, hvormed de store nationer
ser ned paa de smaa. Smaastaterne er det mellemfolkelige
samfunds underklasse. Og til at gjøre sig mere gjældende
er der da kun levnet dem det samme middel som det, ved
hvis hjælp den sociale underklasse forbedrer sine kaar: det
heder association. Den er virksom paa mangehaande omraader,
men navnlig paa det økonomiske. Det er dyrt at være et lidet og
fattigt folk; det er en sætning, som burde indprentes os alle.
Kanhænde at vi ikke altid vil behøve at være saa smaa
som nu. 1 en periode, hvor smaastaterne er betrængte som
haardest, har der baade for Norge og Sverige aabnet indu
strielle muligheder, som synes at tyde paa, at vi engang vil
kunne indtage en mindre ydmyg plads i staternes og folke
nes række. Men dette er et fremtidsperspektiv, og der ligger
ihvertfald foran os en kritisk mellemtid, som detgjælder om
at komme uskadt forbi. Vi burde snarest etablere et sam
arbeide, som kan for at citere en ytring, som engang faldt
«bringe vore lande ud af den smaakaarsstilling og halv
forglemmeise, som de under de nuværende forhold staar i
fare for at synke hen i».
Lad os haabe, at eftervirkningerne af en ikke helt lyk
kelig valgt politik ikke altfor længe maatte gjøre sindene
uimodtagelige for disse dog saa uendelig enkle sandheder, at
ti millioner mennesker veier mere end fem eller to, og at de
store resultater opnaaes ved enighed og ikke ved splittelse.
Sigurd Ibsen.
236
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
