Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nørregaard: Det nationale samlingsmerke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Del nationale samlingsmerke.
At det ikke blot har været udslag af et øiebliks stemning,
naar statsminister Michelsen saaledes har prist Karlstad
forliget som en bedrift, har faaet den sørgeligste bekræftelse
derved, at den samlede regjering i sit valgopraab til folket
har fremhævet ikke blot kongedømmet, men ogsaa Karlstad
forliget som fortjenester, paa grundlag af hvilke de paakaldte
folkets tilslutning.
Det er dette, som har gjort det til en bydende nødven
dighed at tage bladet fra munden for at søge forhindret, at
vort folk fra begyndelsen af sit nye liv skal hildes i falske
begreber om de moralske værdier, hvorpaa en nation maa
bygge sit liv.
Thi regjeringens fremhæven af Karlstad-forliget og konge
dømmet kan kun være ment at skulle have moralsk be
tydning. Regjeringen var sig fuldt bevidst, at der ikke er
nogen, som tænker paa at bryde det folkeretslig bindende
forlig med vort nabofolk, med hvilket vi alle ønsker at leve
i fred og god forstaaelse, eller at søge omstyrtet det nye
kongedømme, som folket med overvældende flertal seiv har
valgt.
Det er derfor kun den moralske side ved Karlstad
forliget, jeg her skal behandle.
Hvad regjeringen fremhæver som det fortjenstfulde ved
Karlstad-forliget er, at vi derved undgik krig med vort nabo
land. At dette i og for sig var en lykke for vort land, vil
ingen bestride; men spørgsmaalet er, om ikke det offer, som
bragtes, var for stort, om vi ikke kjøbte freden for værdier,
som et folk med agtelse for sig seiv ikke er berettiget eller
istand til at bortgive?
Naar en fæstningskommandant under en beleiring över
giver sin fæstning, uden at det var absolut nødvendigt, døm
mes han til døden. Og seiv om det af alle maa erkjendes,
at fæstningen ikke en dag længere vilde kunne holde, sig,
pleier en kommandant, som har kapituleret, frivillig at trække
sig tilbage fra sin stilling, ja ofte fra livet seiv, for at opret
holde hos folket den moralske erkjendelse af, at en fæstning
er en del af folkets eget kjød og blod, som man aldrig har
ret til at overgive.
Ved Karlstad-forliget blev vistnok ikke vore fæstninger
övergivet til svenskerne. Men de blev lovet nedlagt og øde
lagt paa svensk kommando. Regjeringen lod sig ved trusel
523
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
