Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alf Torp: Den græske sprogstrid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den græske sprogstrid.
dette omgangssprog er ikke fra igaar, men flere aarhundreder
gammelt og morsmaal for den overveiende del af landets
intelligens og «storborgere». Der har i dette sprog i det sidste
aarhundrede vokset frem en betydelig literatur med enkelte
uforgjængelige verker. I Grækenland er der nok en stor lite
ratur, men af saare ringe poetisk værd. Dog opveies det vel
af den lange tradition, de antike storverker og sprogets kirke
lige brug.
Tilfælles har folkemaalene paa begge steder, at de giver
det skjønneste og fuldeste udtryk for stemningsdigtning; til
fælles har de og, som rimeligt, en fattigdom paa abstrakter,
om end vort folkemaal utvilsomt her staar høiere, det har
ogsaa en meget større formativ evne, har let for at «lave ord»;
det græske derimod er henvist til at laane fra skriftsproget.
Er her saaledes visse ligheder, saa er ulighederne meget
større. Her et skriftsprog, som er et moderne kultursprog,
fuldt istand til at møde alle kulturens krav. I Grækenland
et sprog, som er gjenopstaaet til en forandret verden, tungvindt
og gammeldags, et sprog hvori de moderne ideer klædte i
gammelt skrud ligesom gaar paa en ensformig maskerade.
Vort skriftsprog er det bøielige stof i kunstnerens hænder, det
græske synes ialfald til nu helt uskikket til digterisk
brug.
Størst er forskjellen i den nationale stemning. I Græken
land er denne lige til patriotisk raseri i alle lag paa skrift
sprogets side. Det er hellenernes palladium, det binder dem
til den straalende oldtid, i det forkyndtes evangeliet, det holdt
det hellenske folk sammen i trældommens tid. Folkesproget
derimod foragtes og afskyes. Hos os er det nu delvis om
vendt. Vort skriftsprog er af fremmed oprindelse, et bittert
altid nærværende minde om national afmagt og fremmed over
herredømme. Jeg har den følelse, at seiv de, for hvem det
er morsmaalet, ikke omfatter det med den rette sønnekjærlig
hed. Det glæder sig ikke ved den respekt, som ydes skrift
sproget i andre kulturlande. Utilfredsheden med dets frem
mede karakter viser sig jo noksom i strævet og maset med
at «fornorske» det. Folkesproget var naturligvis som saadant
længe foragtet af høi og af lav, men nu er dette blevet helt an
derledes. Det bæres nu fremover af en national bevægelse,
hvis magt man ikke kan lukke øinene for. Det tages under
111
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
