Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Maalstriden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Andr. M. Hansen.
tidens nordmænd —og for ingen andre. Og særlig af
gjørende nåar det staar i rask organisk vekst i sammen
hæng med de mest udbredte norske bygdemaal.
Paa den anden side er det saa, at landsmaalet, som fra
først var en fdologisk konstrueret generalnævner, som ikke
taltes af nordmænd, har faaet liv i literatur og for en meget
liden del endog i norsk tale ved at slutte sig nøiere til levende
vestlandske eller fjeldbygds maal, særlig telemarkisk. Saa vi
faar nok alligevel sige, at det er to norske sprog, som strides
i den norske maalstrid.
Kan man gjøre sig nogen begrundet mening om stridens
udgang? Spørgsmaalet vilde være falskt stillet, mener jeg,
om man spurgte, hvilket af de to maal vil seire. For mig
stiller sig sagen nemlig saa, at vi lever i en saa sterk sprog
lig overgangstid, at den nærmest maa kaldes en opløsningstid.
Man har al grund til at tro, at det eller de norske sprog,
som vil forme sig ud til varigere fasthed efter omdannelses
processen, vil skille sig overmaade meget baade fra det nu
værende rigs- og landsmaal.
Saasandt denne opfatning vinder anerkjendelse, skulde
to ting være opnaaet. For det første skulde det være egnet
til at dæmpe fanatismen som unegtelig præger lands
maalmændene i særlig grad at man indsaa, at seiv det
fmeste landsmaal bare kunde komme til at gaa ind som en
mere eller mindre virksom indsats i en fuldstændig organisk
nydannelse, hvor ogsaa rigsmaalet nødvendigvis vil faa en
übestridelig og væsentlig betydning. Naar man forstaar, at
et samvirke blir uundgaaeligt, hvis der overhovedet skal
fremgaa et samlet norsk sprog, blir det ikke saa let at for
kjætre den anden part for hadefuldt.
Paa den anden side skulde det være egnet til at hindre
alle kunstige forsøg paa at stanse udviklingen ved at fast
holde med vold og magt en eller anden officiel form for
rigs- eller landsmaal, at man indser, at følgen kun altfor let
vil blive, at der af den nuværende sproglige omdannelses
proces vil fremgaa ikke et, men t o blivende norske sprog.
Det skulde dog alle nordmænd kunne blive enige om, at en
saadan sproglig klovning af nationen vilde være en national
ulykke, som man gjerne ofrede adskillige ellers ypperlige
normalformer for at undgaa. Det maa dog indrømmes, at
462
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
