Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. J. Jansen: Tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
heletaget mellem videnskabens vished og troens vished.
Lad mig nævne et par ting. Det tager i videnskaben som
oftest lang tid for en hypothese at blive til vished. Det gik lang
tid, inden Bessels hypothese om en ny planet blev til vished
ved Leverriérs og Adams bereghinger og ved Galles ob
servationer af Neptun. Men paa det personlige felt gaar der
ofte en meget liden tid mellem hypothese og vished. Troen
kan virke meget hurtigere, mere momentant end viden. Den
tillid og vished mellem mand og kvinde, som betinger sandt
ægteskab, og den tillid og vished ligeoverfor Jesus Kristus,,
som betinger sand kristendom, kan fremstaa i meget kort
tid sammenlignet med den tid, det tager at komme til vis
hed om et videnskabeligt problem.
Ja undertiden, dog meget sjelden, kan troen fungere saa
hurtig, at hypothesen neppe kan iagttages. F. eks. i enkelte
tilfælde af kjærlighed mellem mand og kvinde og undertiden
i forholdet mellem mennesket og Gud.
Dernæst vil jeg nævne forskjellen i styrke. Den religiøse
og personlige vished har en ganske anden kraft til at bære
vort liv end videnskabelig vished.
I religionen kommer noget særligt til, nemlig at der ikke
bare spørges efter vished om personligt forhold, men ogsaa
efter vished om personlig eksistens. Personlig eksistens
siger jeg. Thi at der er et enhedsprincip bag tilværelsens
mangfoldighed, det kan man vel sige er en tvingende tanke.
Men at dette princip er et personligt væsen, som tænker og
elsker, det er en hypothese, som indeslutter overordentlig store
vanskeligheder for tanken, og som ikke kan blive til vished
ad forstandens vei, ved eksakt tænkning.
Med rette har man i nutiden efter Kant sat et
spørgsmaalstegn ved de saakaldte heviser for Guds tilværelser
f. eks. nåar der siges: «Verden raaa være frembragt af et
förnuftigt væsen,» eller «en saa høi og herlig tanke som
Guds tilværelse maa være sand og stemme med virkelig
heden». Men det er sikkert, man kan ogsaa tale for ringe
om disse beviser. Vistnok kan de ikke bringe os
personlig vished; men de kan bringe hypothesen ind i
os og støtte troens funktion betydelig.
Hypothesen om Guds personlighed kan meget vel
komme istand, og her spiller det ind, som i psykologien er
543
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
