Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Sibbern og ministerkrisen i 1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med udmærket Højagtelse etc. etc.»
:•:
Sibbern og ministerkrisen i 1861.
for Lyset, blive dreven til da at betegne saadant som utilraadeligt efter min
Opfatning; jeg maatte være belavet paa at udtale, at en confidentiel Meddelelse
ikke, efter min Mening, kan officielt benyttes. Og just med Herr Statsraadens
ovennævnte Bemærkning for Oie, at enhver Dissents vilde skade Sagen i sin
Heelhed, har jeg troet at handle loyalt og constitutionelt ved at stille mig
udenfor, og paa Forhaand at underrette Herr Statsraaden derom, som Regje
ringens Præses.
Jeg bekjender, at den naturlige Tanke hos mig har været, at Statsraad
Birch indtraadte i min Plads dette seet fra et constitutionelt Standpunkt
og jeg kan ikke finde, at vor Sag vilde for den Svenske eller den Europæiske
-Almeenhed tabe noget af sin Stjrrke, ved at Statsraad Birch blev dens Forfægter,
saavel paa det ene som paa det andet Sted. Tvertimod maatte den vinde, ved
at han fik Anledning til fuldstændigen at gjennemføre en Politik, hvilken jeg
ikke kunde gjennemføre, fordi jeg ikke sluttede mig til samme.
Man maa kalde den Meningsforskjel, der er opstaaet og har foranlediget
min Afskedsansøgning, kun formel og ikke havende noget med Sagens Bealitet
at gjøre. Hvad Sagen selv angaaer, mener jeg at vi, paa en rolig M aa d e,
svare Svenskerne, hvad vi finde rigtigt og stemmende med vort Tarv, og heri
ere vi som et selvstændigt Folk i vor fulde Bet; men naar der i Bchand
lingsmaaden er et Anlæg til en Bitterheds- og Brydnings-Politik, som kun
vil opirre uden efter min ringe Mening at gavne, bliver en saadan Behandlings
maade ikke en blot og bar Form, som beror ene og alene paa vedkommende
Indstillendes Eneraadighed, men en Sag i sig selv af Vigtighed for Enhver
der deeltager i samme, af Vigtighed for Landet og Foreningen. I en Strid
kan ligesaavel Vaabnene som Stridens Gjenstand være en Hovedsag. Saa
ledes tillader jeg mig idetmindstc at opfatte det, og efter denne Opfatning har
jeg søgt at handle.
Herr Statsraaden yttrer i Deres sidste ærede Brev, at der er en anden
Side af Sagen, som heller ikke kan forbigaaes. «Forudsat» siger De
«at Hans Majt. Selv intet har imod de paaklagede Tirader, hvad skulde da
bringe mig til at fratræde? Om derimod Kongen er af samme Tanke som jeg,
maatte da ikke Følgen i det høieste blive, at Betænkningens Forfatter eller
Forfattere fik concilium abeundi?» Hertil vil jeg tillade mig at svare, at
jeg ved Opgjøret af min Overbeviisning samt af den Handlemaade jeg troede
at burde følge, ansaae det for min constitutionelle Pligt ikke at søge at gjøre
inig underrettet om Hans Majt.s Tanke med Hensyn til disse Punkter. Jeg
tillod mig forst i Underdanighed at underrette Hans Majt. om min Bestem
melse, efteråt jeg forlængst havde meddeelt Herr Statsraaden min Beslutning
om, siden Regjeringen havde sluttet sig til Justits-Departementets Indstilling,
at søge om min Afsked. Det kunde nemlig aldrig falde mig ind at stille mig
directe op mod den Norske Begjering anderledes end ved min Udtrædelse.
Hvorledes Hans Majestæt selv vil behage at ordne Sagen, det bliver Ham
Selv forbeholdt. Hertil har jeg ikke kunnet anmasse mig paa Forhaand at
tage noget Hensyn.
321
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
