Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Nye bøker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nve bøker.
Skulde man gi en lignende kortfattet karakteristik av grund
motivet i Hans E. Kincks verker, maatte man betegne det
som de übrukte kræfters tragedie. Den overdaadige styrke
og de übegrænsede muligheter, der aldrig finder den vide og
rike virkelighet, de trænger for at kunne slaa rot og utfolde
sig i handling, de vildfarne kræfter, der i sin overtlødighet er
hjælpeløsere end alt andet i verden, som blir til daadløs drøm
og længsel eller ender i selvhad og selvutslettelsestrang, i
grusomhet og ødelæggelseslyst, har sterkere end noget andet
menneskelig motsætningsforhold fængslet hans fantasi, egget
hans kunstneriske evne og talt til den dype medfølelse med
alt liv, der er den inderste kjerne i hans digtning. Han
grepes av den vilde, uslukkelige kval i denne kamp allerede
dengang han som barn levet oppe i Sætersdalens eventyr
verden, den møtte ham paany, da han senere fik sit hjem
inde i en av vestlandets fjordbygder, og den slog ham imøte,
da han som moden mand kom til Italien, hvis liv i fortid
og nutid han har tilegnet sig inderligere end nogen anden
nordisk forfatter. Det vidner klart om det omfattende baade
i Kincks intelligens og i hans digteriske intuition, at han har
evnet at komme like nær iridpaa de dypest eiendominelige
særdrag i denne strid overalt, hvor han har set den.
Jeg vet ingen av Hans E. Kincks verker, der er saa
skikket til at lede ind i hans digtnings egenart, som hans nye
bok «Mennesker og masker». Blandt dens ni fortællinger
tindes der tre, i hvilke denne de übrukte kræfters tragedie
har fundet uttryk i billeder, der er formet med overlegen
kunstnerisk klarhet og styrke.
I historien om «Unghesten» viser han, hvorledes den
aldrig utlöste spænding og den utilfredsstillede daadstrang i
sydboens sind blir til hensigtsløs og hensynsløs ødslen med
liv og velfærd, blir til angerløs grusomhet. Ute paa den
hvite, sollyse plads staar der nogen sjauere og dagdrivere.
Bare for et øieblik siden sviret de alle som en i mishandlingen
av sandfiskerens usle, utkjørte øk, som pludselig hadde faat
det latterlige indfald ikke at ville av flekken. Nu staar de
og ser efter lasset, som forsvinder bortover veien: «der stod
de alle med det samme überørte barnesmil, uten ynk, bare
med blid spænding i blunket. En sydlansk folkesjæl smilte.
659
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
