Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Nogen kvindesaksbetragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogen kvindesaks-betragtninger.
549
av det herreløse land. Men den nuværende samfundsordning
med grundeiere og" eiendomsløse er bare en naturgiven
konsekvens av dette — og det har skapt ganske indviklede
problemer om ret og uret. — At menneskeforældrene efterlofc
sit avkom saa meget som mulig av den menneskelighet de
hadde indvundet — baade erfaring, redskaper og materielle
produkter — maa man vel indrømme fra først av var til
fremme for menneskehetens vekst i det hele — og dog
protesterer vi nu i hele menneskehetens interesse mot den
enkeltes ret til at skape og ved arv la gaa videre i slegten øgede
og ubegrænsede kapitaler — og den magt over
medmennesker som de repræsenterer. Dette er bl. a. et resultat av
«utviklingen av handel og næringsliv fra torvhandel (mon
det ikke skal være tuskhandel?) til verdensomsætning», der
som Perkins Gilman sier ligeledes er en utvikling av det
almenmenneskelige.
Dette gjælder alt hvad Perkins Gilman kalder
menneske-likhet, som «kommer klarest tilsyne i et par hovedretninger:
mekanisk, psykisk og social. Vor evne til at forarbeide og
bruke ting er i det store og hele menneskelig. — — Vi bruker
vor større tænkeevne til efterhaanden at opfinde en hel mængde
forskjellige vaaben —».
Og om alle vore opfindelser, om alt vi kalder utvikling
— mekanisk, psykisk og social — gjælder det, at vi har
aldrig været istand til at overskue vore opfindelsers
rækkevidde og den retning, utviklingen efter en tids forløp vilde ta.
Og at vi ofte er blit forfærdet over vore egne gjerningers
konsekvenser og længselsfuldt har set tilbake til de gode
gamle dage, da dette eller hint endnu ikke var sat ind i
men neskeverdenen.
Mandens motstand mot kvindebevægelsen — resultatet
av de industrielle og sociale forhold, han selv hadde skapt,
de mange kvinders længselsfulde suk efter hine dage før der
var nogen kvindesak til, da hver kvinde sat i ly inden sin
mands (eller en anden mands) hjem og passet sine egne (eller
en anden kvindes) barn, — det forekommer ialfald ikke mig
særlig enten mandlig eller kvindelig, men noksaa menneskelig.
— Men la os se, hvad Mrs. Perkins Gilman finder
specielt kvindelig. Selvfølgelig moderskapet. Og desuten noget
hun kalder moderlighet — en hel gruppe skjønne og værdi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
