Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Forgrundsskikkelser inden det europæiske diplomati. V. Théophile Delcassé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. C. Hammer.
Alle disse vanskelige spørsmaal lykkedes det Delcassé at
faa løst eller avviklet i løpet av nogen aar. Amerika blev
vundet gjennem den dygtige og taktfulde mægling fra iransk
side, som førte til Pariserfreden av 10. december 1898, hvor
ved den, spansk-amerikanske krig blev bragt ut av verden.
England fik den revanche i Fashoda-affæren, som hæderhg
eftergivenhet og billighet tilsa, og under Boerkrigen, hvor
den offentlige mening tok utpræget parti for de smaa syd
afrikanske republikker, indtok Delcassé en holdning, som var
præget av lojalitet og værdighet til begge sider. Med Italien
blev der allerede inden utgangen av 1898 sluttet en handels
traktat, som gjorde ende paa den ødelæggende tanf krig, som
saa længe hadde hersket mellem de to lande, og tre aar
senere gav Frankrike Italien fuld handlefrihet i Tripolis mot
en lignende indrømmelse fra Italiens side i spørsmaalet Ma
rokko Med Rusland indtraadte der en fuldstændig forso
ning som blev officielt beseglet ved det russiske keiserpars
besøk i Paris i 1900. Endelig blev der - som det vigtigste
av alt, paa grundlag av den gode forstaaelse, som allerede
var oparbeidet mellem England og Frankrike - sluttet den
berømte overenskomst av 8. april 1904, som ordnet alt, hvad
de to magter hadde hat utestaaende med hinanden like siden
Utrechterfreden i 1713. For England var denne traktat ens
betydende med opgivelsen av den politik, hvis ideal var
splendid isolation. For Frankrike var den et nyt led i den
alliancepolitik, som allerede knyttet det til Rusland. Hvad
den betyr idag, har krigen forlængst levert bevis for.
Ententen mellem Frankrike og England fra nu av
daterer sig dette diplomatiske uttryk, som allerede er gaat
over i historien - var et tungt støt for det tyske diplomatr
Det hadde i mange aar været en av dets trossætmnger at
Frankrike og England aldrig vilde kunne enes om at ordne
sine mange koloni- og utenrikspolitiske mellemværender paa
en venskabelig maate, og nu da det stod overfor den fuld
bragte kjendsgjerning, var naturligvis skuffelsen stor og tran
gen til opreisning ikke mindre.
Merkelig nok skulde Delcassé seiv komme til at gi lysk
land det paaskud det trængte til at foreta en demonstration
mod ententen.
Det vigtigste punkt i overenskomsten var den bestem-
384
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
