Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Fra Norges nyeste politiske historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Stang.
begge riker tjener paa - vi vilde aldrig hat det forhold mel
lem rikerne i merkantil henseende, som har bidrat til, at et
land der strækker sig som en smal strimmel fra Skagerak og
op til Ishavet, har kunnet ha i sin ryg et opland, som vi
ellers ikke vilde hat paa den maate og i den forstand.» Og
saa forsøker han at utmåle sig, hvordan det vil gaa, hvis
unionen blir sprængt: «Er denne union sprængt, saa skal der
ikke meget statsmandsklokskap til at se, at forholdene i saa
henseende (det er sikkerheten mot krig, han sigter til) vil
være væsentlig forrykket. Der staar da to stater ved siden av
hinanden, og - der tales om, at de to stater skulde være
venskabelig sindede stater; men sker der et brud paa denne
maate, sker der et brud paa grundlag av en sterk animositet,
en sterk antipati fra den ene eller den anden side, saa brer
den sig. Og erfaring har vist, at to nabostater som regel ikke
egentlig er de bedste venner. Der utvikler sig jalusi, der ut
vikler sig motsætningsforhold. Den ene stat nødsages til at
søke støtte paa ett sted, den anden stat paa et andet sted,
den mindre stat maa navnlig søke sin støtte der, hvor den
kan søke sin støtte mot den større stat.» Og i forbindelse
med dette forklarer han, at om unionen brister, maa vi be
tydelig øke vort forsvarsbudget. Et utførligere uttryk for denne
sin opfatning av unionen gav han i et foredrag paa Hønefoss
den 29de juli 1894 (hurtigskrevet referat i «Morgenbladet» nr.
405 ff.). . . -,, A
Der er i de betragtninger, Stang her gjorde gjældende,
ikke noget som helst av følelse, men utelnkkende en tor
standsmæssig ræsonneren over, hvilke fordeler unionen bragte.
I det regnskap. Stang gjorde op, blev der da ogsaa god plads
for en debetside, hvor de ulemper, unionen hadde bragt, blev
optecmet og hvor særlig de ulemper, svenskernes misforstaael
ser og overgrep hadde tilføiet os, blev nøiagtig registrert.
Hvad°der fra 1814 til nutiden var skedd paa den konto,
hadde Emil Stang fra det bedst indviede hold kunnet skaffe
sig kundskap om, og han glemte det aldrig. Forholdene førte
med sig at han ikke kom til offentlig at gi nogen uttøm
mende oversigt over alle debetposterne i unionens store regn
skap men bare for kreditposterne. Og grunden var naturlig
vis den at venstre saa fuldstændig hadde overtat debetsiden,
at der ikke blev plads for andre. Og Stang haabet i det
528
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
