Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Grev Julius Andrássy og fredsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sikrere fundert synes det fransk-engelske venskap; men
ogsaa det bygger jo først og fremst paa den fælles
motsætning til Tyskland og er ikke ældre end fra 1898, da
Fashoda-affæren blev bilagt. Saasnart frygten for Tyskland er bragt
ut av verden, kan de gamle motsætninger vaakne til nyt liv.
Av Balkanstaterne vil Rumænien og Bulgarien, trods sin
forskjellige partistilling under krigen, efter krigen begge bli
Ruslands avhængige vasaller, og det «nøitrale» Grækenland som
ligger der hvor Englands og Ruslands planer møtes, vil
uvægerlig bli et redskap enten for den ene eller for den andre
av de to verdensmagter. Uavhængigheten vil det ialfald være
slut med paa Balkan.
Naturligvis er det mange ting, vi endnu ikke kan vite.
Hvorlænge vil frygten for de overvundnes revanche holde
seierherrerne sammen? Eller kan de overvundne, som
Frankrike i 1815, skape splittelse inden ententen og spille den ene
magt ut mot den andre? Ingen kan si det; men klart er
det ialfald, at Europa vil bli som en vulkan, hvor man
naarsomhelst kan vente et utbrud. Den idyl som
ententens politiske forfattere drømmer om, vil det nok ikke bli
noget av.
Tidligere var det et fastslaat aksiom i den internationale
politik, at Østerrik-Ungarn og Tyrkiet var «europæiske
nødvendigheter». Den situation som vilde følge efter ententens
seier, vilde tydelig vise at tidligere tiders statsmænd hadde et
klarere blik for Europas sande interesser og for de praktiske
muligheter end de som nu er de styrende.
Fik man derimot en fred basert paa stillingen for
øieblikket, er der vistnok forskjellige ting som er uvisse; men
det er ialfald paa det rene, at ingen stormagt vilde bli knust
eller delt. Alle vilde de beholde grundlaget for sin
magtstilling, og navnlig vilde England bevare sin
undtagelsesstilling tilsjøs, som det maa indrømmes, at det behøver, og som
de andre magter vilde maatte bøie sig for. Med hensyn til
de oversjøiske kolonier kunde der ske forskjellige
ombytninger uten at nogen av parterne vilde tape stort, og de
smaa overvundne staters skjæbne vil avhænge av
forhandlingerne.
Med hensyn til Belgien har den tyske kansler
uttrykkelig erklært, at nogen anneksion ikke er tysk «krigsmaal»; det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
