Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Werenskiold: Klimavekslinger som historisk faktor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klimavekslinger som historisk faktor.
I disse strøk er kulturen ældgammel. Orientalisterne er
ikke enige om enten den er ældst i Ægypten eller Babylon;
der synes at ha været visse forbindelsesledd mellem disse to
centrer. De ældste folk i deltaet var sumerer; de har paa
mange vis formet grundlaget for hele vor kultur. De bodde
i store befæstede byer, førte krige og sluttet traktater og over
enskomster om grænser og kanaler, skadeserstatninger i kon
tanter og naturalier, akkurat som nu. Men landet har farlig
naboskap: i nordvest fjeldfolk i Armenia og Lilleasia, med
let passage fra Europa ; i nordost Persia, og bakom der igjen
det store sletteland; men nærmest og farligst var araberne.
Den ældste invasion fra Arabia foregik muligens ca. 3000
f. Kr. (Sargon av Akkad). Men nomaderne blev ikke rigtig far
lige før hesten blev tæmmet, ca. 2000 f. Kr. Senere kom
kananæerne, ca. 2300, og aramæernes invasioner, ca. 1300
f. Kr. Hver gang blev sproget forandret, og landene sat tilbake
i kultur for aarhundreder. Disse indfald av ørkenfolk
skyldes aabenbart tørke, i den samme tid som vor guld
ålder i Norden: Bronsealderen, med klima-optimum ca.
1250—850 f. Kr., efter Nordhagen. Araberne har gode
evner, og med tiden førte de kulturen videre frem i de erobrede
strøk, Babylon og Assyria. Landene i nord og vest blev
efterhaanden besat av andre indvandrere, og ca. 600 f. Kr.
blev Ninive ødelagt ved angrep fra ariske meder og skyther
fra nordøst, kimerier fra nordvest, og babylonier fra sydøst.
I denne tid, den subatlantiske, var der fugtig klima i Europa,
hungersnød og utvandring av kelter. Perserrikets blomstring
og den store tid i Hellas skulde ogsaa falde i en forholdsvis
fugtig tid, efter H u n t i n gt o n.
f de første aarhundreder efter Kristus var der som nævnt
mere nedbør i Asia end nu. Kineserne hadde forholdsvis
let forbindelse gjennem en række av oaser i Turkestan og
vestover. Hele Syria og landet langt ind i ørkenen var op
fyldt av byer. Samtidig foregaar de germanske vandringer
fra nord mot syd; Nordeuropa er ikke gunstig i fug
tige perioder. Steppelandene i Centralasia og Arabia blev
tæt besat av nomader, men saa tok tørken til igien for
alvor. Hunnerne faldt ind i Europa, og fulgtes av en række
andre rytterfolk; og araberne underla sig næsten hele For
asia, hvor kulturlandene var svækket ved uaar og tørke.
151
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
