Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. M. Gathorne-Hardy: «Kampen om oljen» og den nære Orient
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Kampen om oljen» og den nære Orient.
av «History of the Peace Conference in Paris», redigert av mr.
H. W. V. Temperley, et verk hr. Mohr vilde ha utbytte av at
faa sin opmerksomhet henvendt paa:
* Denne strømning inden franskmændenes følelser fik tildels sin næring
fra traditionelle opfatninger .... angaaende de omstændigheter, hvorunder et en
gelsk-fransk fællesherredømme i Ægypten engang var blit avløst av en utelukkende
britisk okkupation. Ærgrelse over at de hemmelige traktater var blit ændret
til gunst for Storbritannien med hensyn til spørsmaalet om Mosul og Palæstina
spilte ogsaa sin rolle. Men den vigtigste faktor var Storbritanniens overlegne
diplomatiske og administrative indflydelse i Konstantinopel og Stræderne siden
vaabenstilstanden .... Før traktaten blev undertegnet av den franske regjering,
var en del av den franske offentlige opinion overbevist om at i Frankrikes in
teresse var endog en übunden tyrkisk suverænitet over Stræderne at foretrække
fremfor indrømmelsen av denne britiske indflydelse, hvilket tilsyneladende var
det eneste alternativ» (s. 64—65).
Grækernes nederlag nødvendiggjorde imidlertid uten tvil
en fornyet behandling av alle de spørsmaal som Sévres-trak
taten skulde ha avgjort, og førte direkte til konferansen i
Lausanne. I sin fremstilling av denne konferanse gjør hr.
Mohr sig stor møie med at søke efter de mest fjerntliggende
og usandsynlige forklaringer paa den ordning man blev enige
om for Mosuls vedkommende. De faktiske forhold er saa ind
lysende, at de endog forklarer sig seiv. Forslaget om at hen
vise spørsmaalet om Mosul og Irak-grænsen til Nationernes
Forbund kom spontant fra lord Curzon seiv paa den første
Lausanne-konferanse 23de januar 1923 og var saa aapenbart
rimelig, at det fik øieblikkelig og almindelig støtte, idet bare
tyrkerne hadde indvendinger imot tanken. (Se beretningen
om konferansen 1923, Cmd. 1814, s. 361—62.) For at imøte
komme seiv disse indvendinger tilbød lord Curzon paa det
avsluttende møte 4de februar at utsætte paa et aar sakens hen
visning til Nationernes Forbund i haabet om en venskabelig
ordning. Som man vil se repræsenterer altsaa den artikkel i
Lausanne-traktaten, som omhandler Mosul-spørsmaalet det
oprindelige britiske forslag, fremsat paa den første resultatløse
konferanse og trænger ikke til nogen av de fantastiske for
klaringer som hr. Mohr hentyder til.
Den paastand at den tilsynelatende enighet mellem de
allierte paa konferansen blev forplumret ved en hemmelig
visit av M. Bompard hos Ismet pasja er det ikke min sak hverken
at bekræfte eller benegte. Der var uten tvil rygter i omløp
183
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
