Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Eitrem: Fra det gamle Egypten, papirets land - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Faust hos Goethe.)
Fra det gamle Egypten, papirets land.
Det er kun ett sted til hvor man kan faa et like intenst
indtryk av antikken. Det er i Pompeji og i Herkulanum,
de byer som Vesuv la under aske og lava i aar 79 efter
Kristus. I Herkulanum har man fundet et helt bibliotek av
saa at si halvforkullede bøker, og de utgravninger som nu
paagaar dernede med Mussolinisk energi og nyitalisk begeist
ring, vil nok bringe overraskelser. Men «folkets røst» vil man
aldrig faa høre saa klart som i papyrusens hjemland.
I det følgende vil jeg forsøke at gi læseren et indblik i
hvilket materiale historikeren nu kan arbeide med nåar han
vil skildre samfundsliv og risse op menneskeskjæbner i detle
græske, næsten tusenaarige tidsrum av Egyptens historie.
For at gi et fuldstændigere indtryk maatte man skrive hele
bøker. Og der skrives jo ogsaa bøker i stadig økende tal
om det det her gjælder, spesialverker og populærlitteratur.
Retslærde og filologer, sprogforskere og socialøkonomer og
historikere av alle avskygninger kappes om at løfte skattene.
Det er noget for alle munder. Men et par knappe avsnit
vil snart orientere den almindelige læser og forhaabentlig
rykke ham de svundne tider og forlængst døde mennesker
Ist es nicht Staub, was diese hohe Wand
aus hundert Fächern mir verenget,
der Trödel, der mit tausendfachem Tand
in dieser Mottenwelt mich dränget?
Hier soll ich tinden, was mir fehlt?
Soll ich vielleicht in tausend Buchern lesen,
dass überall die Menschen sich gequält,
dass hie und da ein Glucklicher gewesen?
Vi tar for os familiepapirene, de mange gulnede brev.
Det er ikke av nogen verdensomvæltende betydning at høre
at en likegyldig N. N. fødes, gifter sig, sliter sig gjennem livet
i sorg og glæde, for saa endelig at stedes til hvile med sine
utalte fædre. Hverken nu eller dengang, for etpar tusen aar
siden. Livet blir jo det samme bestandig, enten man blir en
velpleiet mumie eller en askehop fra krematoriet. Men er vi
ikke alle bare smaabølger som maktesløst synker tilbake i
oceanet? Og har ikke en menneskeskjæbne, enten stor eller
ind paa livet.
567
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
