- Project Runeberg -  Scandia / Band X. 1937 /
301

(1928-1940)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Kobberpolitik og Kritik (Eli Heckscher)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kobberpolitik og Kritik.

301

det vil sige europæisk, og andet Kobber1. Selv den dygtigste
Tryllekunstner kan ikke faa det oversøiske Kobber, d. v. s. særlig
det japanske, til at forsvinde fra det europæiske Marked, ej heller
dets Indflydelse paa Prisdannelsen. Som jeg har anført i Scandia,
var Kompagniernes Oprettelse og Hollændernes og Englændernes
Handel og Opdagelser i høj Grad medvirkende til den Prisstigning
for europæisk Kobber som fandt Sted 1610—25, for derefter, da
Kobbereksporten fra Japan og Vestindien tager Fart, fra 1625 at
virke i stik modsat Retning. Professor Heckscher har ikke været
opmærksom paa dette Moment og synes i nogen Grad at ville
tillægge det ringe Betydning. Foruden hvad selve Udviklingen af
de armerede Skibe betød, finder vi i saa godt som alle Beretninger
om Køb mellem de hvide Erobrere og den indfødte Befolkning
Kobber og Messing anført som en meget vigtig Vare. For blot at
nævne et Eksempel, den første Koncession om Jord, Englænderne
fik i Virginia af Indianerne, betaltes med Geværer og »a proportion
of copper» 3. Professor Heckscher har som Underrubrik for det
her omhandlede Afsnit i sin Sveriges økonomiske Historie,
Husholdning under international Paavirkning, men behandler
Kobberproblemet ud fra rent nationale Synspunkter, hvilket antagelig
ikke er uden Betydning for hans Ulyst til at se Sagen under en
bredere og mere frugtbar Synsvinkel.

Jeg kommer saa til de amsterdamske ugentlige Kurslister.
Professor Heckscher fremsætter her den unægtelig noget dristige
Paastand, at det japanske Kobber overhovedet ikke noteredes paa
det amsterdamske Marked i første Halvdel af det 17. Aar hundrede.
Det ved han lige saa lidt som jeg noget som helst om, ganske
simpelt fordi Materiale til en saadan Slutning ikke forefindes.
Professor Heckscher synes at leve i den Vildfarelse, at der findes et
stort Antal af disse ugentlige udgivne Prisnoteringer. Faktum er,
at der mangler Noteringer for en Række Aar, og for andre Aar
findes kun ganske enkelte, langt over 90 % savnes ialfald paa
nærværende Tidspunkt. Men selv om Listerne var mere
komplette, og der ikke fandtes Noteringer, var dette dog ikke Udtryk
for, at der ikke fandtes japansk Kobber paa Markedet. Mig
bekendt findes der kun to Noteringer 1669 og 1674 paa det
nederlandske Prisinstitut i Amsterdam — det er muligt, der er flere.
En Del af de store Køb er efter min Mening aldrig blevet noterede,
fordi de er foregaaede uden om Noteringerne, og Kobberhandelen
var for en meget stor Del en Branche, hvor Spekulationskøb og
meget store Underhaandskøb fandt Sted. Jeg skal i den Forbin-

1 The Spanish Rule of Trade to the Westindies. p. 346. London 1702.

2 Wyndham: The Atlantic and Slavery, p. 167. London 1935.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 19 11:17:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/scandia/1937/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free