Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til de Hellige og alle Ædle i Verden.
De Grmidsoetninger, vi troe og lære,
ere strængt overeensstemmende med For-
unft, Aabenbarelse og Philosophi.
Hvo har skabt Jorden og Mennesket?
Dersom Gud har skabt dem, har han da
ikke Ret til at regjere, undervise, befale og
lære? Hvilket er fornuftigst at troe, at
Mennesket, Guds Billede, der er bestemt
til at leve her og i Evighed, skal. forblivei
en fuldkommen Uvidenhed med Hensyn til
sln nærværende og tilkommende Lyksalighed,
eller at troe, at hans Fader vil nudervise
ham herom? Er det da kommen dertil, at
det er en Nedværdigelse at erkjende Gud?
Og, philosophisk talt, hvad kan for-
fkaffe Menneskene den største Lyksalighed?
Forstand, Dyd, Reenhed, Cuighed og Bro-
derfkab. Og hvorfor er Verden un tildags
ulykkelig, i en fornedret, fordærvet og uor-
dentlig Tilstand? Det er paa Grund af
Mangekeu paa den sandePhilosophies rene
Grundsætninger, af Mangelen paa den
5Philosophi og Indsigt, som lærer at kjende
Himlen og Jorden. Thi Guds timelige
og aandelige Gieruiuger paa Jorden og i
Himmelen styres og ordues alle efter en
Philosophies nøiagtige Grundsætninger,
nemlig Guds Philosophi, som aabenbares
i Himmelen og paa Jorden. Og hvis
Mennesket er kommet til falske Slutninger
om Guds Gierniuger, er det fordi hau har
nianglet Kundstab om Gud og hans Love,
som man ikke kan opnaae i sin Fylde nden
ved Aabenbaringen. Men da alle disse
Leve, som vi kjende, ere regelincessige og
fuldkomne, forholder det sig ligeledes med
dem, som ikke i Almindelighed ere kjendte
af Menneskene.
Philosopherne have ndgraudstet Men-
nesket, Jorden og Skabningens Værker, for
at sinde et rigtigt System. De have hver
havt sin Dag. De have indført mange
gode Grundsætninger, men i det, Verdens
Forbedring angaaer, have de feilet. Hvor
gode end flere af deres Systemer have væ-
ret, have de langtfra opfattet det egentlige.·
19
Maal.
lette.«
Vi troe paa alle sande philosophiske
Grundsætninger, og vi søge desuden at til-
føie Guds Viisdom. Philosopher-tie søge
Viisdom af Jorden og Guds Gjerninger3
vi søge den af hans Gieruiuger og ogsaa
af Gud selv, deres Ophav. De opsøge
denne Jords Velsignelser; vi opsøge denne
og den tilkommende Verdens, en Beløn-
ning i Tid og Evighed. Dersom vi be-
sldde Kundskab, skamme vi os ikke ved at
erkjende, at det er Gud, der har givet os
den. Har Herreu givet os Love, skamme
vi os ikke ved at adlyde dem. Da Jesus
kom til Johannes og forlangte at neddyp-
vesi Vandet, skamme vi os ikke ved at
efter-følge hans Fodspor. Da han har be-
falet Tro, Omvendelse og Daab, fkannne
vi os ikke ved at følge den samme Plan.
Da han har bejalet Haandspaalæggelse for
at faae den Hellig-Aands Gave, troe vi
den ogsaa nødvendig. Og da hans Apostle
deu Gang fik Guds Naade ved Lydighed
imod haus Auordninger, og en Aand, der
»skulde lede dem til al Sandhed, paaminde
dem om hvad, der var skeet, og forkyude
dem de tilkommende Ting,« glæde vi os
over, at han har viist os deuVei, hvorpaa
vi kunne komme til rigtig Kundstab, en
Erkjendelse baade om de gamle og nye,rig-
tige Grundsætninger-, og om vort Forhold
til Gud, og viist os Maaden, hvorpaa vi
kunne forhøie vor og den hele Verdens
Lyksalighed.
Menneskene ere henfaldue til to Yder-
ligheder med Hensyn tilReligionen: Nogle
have indbildt fig, at Alt er aandeligt og
luftigt, og ere sværmerisiez de ere blevne
ascetiske, tnngslndige, overtroiske, de have
paalagt Meuunesket Pligter, der stride imod
dets Natur. Andre have for at sønder-
bryde disse Lænker henkastet sig i Udsvæ-
velser: de have brudt Moralitetens og Dy-
dens Lovez de have tilside-sat eller fornegtet
Gud og have søgt i Udsvævelse, Forfænge-
«De ere veiede og fundne for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
