- Project Runeberg -  Grundtvig som salmedigter /
39

(1899) [MARC] Author: Harald Vilhelm Sommerfelt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vi kristne trænger kanske imellem til at mindes om den
store naade af Gud, at Han har git os et godt hjem paa jorden,
den dyre arv og eie, vore fædre har levnet os. Blix, der
vistnok som salmedigter har lært meget af Grundtvig, har fulgt
ham her i sin herlige fædrelandssalme:

Gud signe vort dyre fædreland
Og lat det som hagen bløma!

Han har undgaat det farlige skjær at synge en falsk
national chauvinisme ind i hjerterne.

Om hjemmet og fædrelandet med dets sprog, de dyreste
timelige goder, Grundtvig kjender, samler hans hellige poesi
sig, naar den forlader det specifik kristelige.

Vuggen og graven omrammer menneskelivet, de er
livsdagens morgen og aften.

Som han sang om vuggen og barnedagene, saa sang han
lige saa gjerne om livets aftenstund, om de dage, da vi biir
børn igjen for at vende tilbage til vort udspring.

Alderdommen — døden — graven er temaer, som ofte
varieres paa den grundtvigske harpe.

Men heller ikke her fornægter den sin eiendommelighed.

Den pietistiske salmedigtning dvæler gjerne ved døden, ved
den kristnes afsked fra verden: længslen efter det bedre liv

vokste i forhold til de tunge erfaringer, Brorson og hans venner
gjorde under sit arbeide for at vække levende kristendom i de
store kirkemasser. De forstirred sig paa den religiøse og
moralske sløvhed og slaphed og følte sig i høi grad hjemløse
i denne verden. De kan vel ikke altid frikjendes for et ensidigt
syn paa kristendommen, en sygelig religiøsitet.

Grundtvig er da paa den anden side bleven beskyldt for
at finde verden bedre, end den i virkeligheden er, for et
ensidigt lyst livssyn: „den glade kristendom“.

Det er sandt: navnlig fra hans anden ungdom, tiden efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 00:13:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svgrundtvi/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free