Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
av hvilke de to paa den side som vendte mot kjøkkenet
maatte kunne gjøre tjeneste som vor fælles dagligstue og
vort fælles spiseværelse. Saa kunde jeg ta det ene av de
to smaa værelser paa den anden side av det store klasse-
værelse til mit kontor og det andet til mit soveværelse.
Ovenpaa var der et rummelig «mørkeloft», som kunde be-
nyttes til «byrdeværelse». Det store midtværelse kunde
da om søndagene brukes til forsamlingsværelse, saa længe
vi ikke hadde faat nogen kirke.
Jeg maa si jeg følte mig rigtig lettet, da jeg hadde set
at vi paa denne maate blev helt hjulpen med husbekvem-
melighet indtil videre.
Qg for hele denne herlighet (for de to tomter med paa-
staaende huse) skulde jeg kun betale 100 dollars (d. v. s.
100 femfrankstykker, ca. kr. 360 efter datidens kurs) i
leie om aaret. Husene var færdige og stod ganske tomme,
saa vi kunde flytte ind straks.
Det gjaldt altsaa bare at skaffe de nødvendigste møbler,
og det var snart bestilt. Vi behøvet bare nogen matter
til gulvene, nogen borde og nogen simple pindestoler, og
senere, naar skolen skulde begynde, ogsaa nogen pulter
til klasseværelset. Slikt kunde de indfødte lave, og man
kunde hos dem ogsaa faa det noksaa billig, naar man bare
forstod at prutte. Men det maatte ogsaa til. Det forstod
vi nu ikke i begyndelsen. Det hændte derfor undertiden,
naar vi gik hen paa torvet for at kjøpe noget, og vi stod i
begrep med at betale hvad man forlangte, at de indfødte
selv blev saa forbløffet over en slik avvigelse fra al god
folkeskik at de studset og bemerket: «Men vi har jo ikke
endnu kriget pris» («niady varotra», akkordert, pruttet).
Men det maatte vi jo vænne os til efterhaanden.
Og her støtte vi paa to tilsynelatende motsatte tiliælder,
som dog hadde samme maal. Snart forlangte man av os
fremmede 2 a 3 ganger saa meget som tingen var værd,
og snart vilde man intet forlange. Vi kunde bare beholde
tingen og saa gi hvad vi syntes var passende. Det var jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
