Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Frøken A. Prydz: Niels Mo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Bryggerhuset lød rappe Fodslag; en Sau havde sat Livet til, og
borte i Skuret gjorde nogen det forbi med en Del Hanekyllinger
og den store Gasse.
— Inde var alt kommet saa nogenlunde i Orden. Fruen
havde faat Krave og Mansjetter paa og to Valmuer i Haaret.
Hun hentede Vejret dybt; hun var temmelig tyk blevet, og det
forundrede ikke bare hende selv, at hun kunde rulte saa fort af
Sted, naar noget kom paa. Da likte hun ikke altid at se Nils staa
der saa tung. Men saa tog hun sig i det; det maatte vel saa være. I
Grunden tog han sig godt ud med det, og det havde ikke været
anderledes med Astrup — og Kavalleriløjtnanten var hun sikker
paa vilde taget det ligedan. Der var noget imponerende ved det.
— Hun stod og slyngede med Besvær tre Rader Voksperler
om sig og et Armbaand af samme Slags om et rødt, kraftigt
Haandled. Saa var hun færdig og hørte den første Vogn
for Døren.
— Det var de fire fulde Vogne, den ene efter den anden;
alle de unge af Moslægten, der var blevet kede af det tunge
Dødvejr og vilde ud og more sig et Kast før Slagtetiden og alt
Julestyret. Saa skulde de ogsaa have rede paa, naar der skulde
slagtes paa Bø; Høstslagtningen dér var en af Bygdens glimrende
Sæsoner; da levede man højt med Ferskmad og Drammer og
Nattesjov i otte Dage.
— I Storstuen var der ildet med Birkeved i den store
hvide Stenovn, og alle Damerne samlede sig om den, lidt
blegnæbede eller rødnæsede, eftersom Vejret havde taget paa dem.
Det var dejligt, fortalte de, den ene efter den anden, der var saa
surt* saadan milevis langs Vejene.
— Det var ordentlig stoute Folk, disse unge Piger af
Moslægten; der var mere Fart i dem end i Mandfolkene, og det blev
almindelig sagt, at det, der var af Fremfærd i Slægten, havde
Jenterne faat. Flere af dem havde været i Byen og var kommet
hjem i Dameklæder, med Musikmapper fulde af Alverdens Dansemusik;
for Dans var Moslægtens store Sværmeri. Der var et udpræget
Samhold mellem dem; de hjemkomne Bydamer havde derfor ogsaa
overtaget at afhøvle de hjemmesiddende Eksemplarer. Saaledes
kunde man nu have Fornøjelse af at mødes i Toilette. Der var
Blomster og Baand, der ikke altid klædte de lyse Haar, men
* koldt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
