Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - V. V.: Émile Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
campagne udbryder han: »Lykkelige ere de fattige i Aanden«.
Men i andre Stemninger er han mere forelsket end nogen i det
moderne Liv.
I Æstet iken er Zola Banebryder som Naturalismens
Forkæmper. Han fordrer videnskabelige Metoder og Resultater
anvendte i Romanen. Forfatteren skal samle Dokumenter fra Livet
selv, og eksperimentere med disse efter de af Videnskaben
konstaterede Love.
Saaledes bærer ogsaa Digteren Zola sig ad. Han vælger
sig et »Hjørne af Tilværelsen«, samler alle mulige Notitser fra
det, besøger Lokaliteterne (milieu), tager Skitser o. s. v. Dette
Materiale smelter saa sammen i hans Sind under én
Grundstemning. Og ud fra denne eksperimenterer han efter Naturlovene med
Stoffet. Zola besidder en sammenrapset, spredt, videnskabelig
Halvdannelse; men han manøvrerer tungt med Videnskabens fine
Værktøj. Det er navnlig to Love han bruger: Arvelighedens og
Loven om Omgivelsens psykiske Indflydelse; paa dem hviler hans
Romaneyklus. Men den sidste Lov overdrives — paa
halvstuder-edes Vis — ud i det mystiske; Arvelighedsteorien opfattes paa en
rent ydre, skematisk Maade som en Slags Regneraetode.
Det Værk, der er udgaaet af disse Forudsætninger er —
foruden 3 Bind Fortællinger — Romankredsen: Les Rougon-Maquart.
Hensigten er at skildre en Slægt og et Samfund {neml. det 2det
Kejserdømmes). Planens Dobbelthed medfører flere Ulæmper; den
historiske Side er ofte Zola ubekvem, naar han vil skildre
Nutidsstrømninger. Men Værket er mægtigt og betydningsfuldt.
13 Romaner ere udkomne, næsten alle have vakt stor
Opsigt. En Tredjedel af Cyklusen staar igen.
IV.
Grundtrækket i Zolas Sjæleliv: den koncentrerede Kraft, giver
hans Digtning til herskende Egenskab det lange Aandedræt. Med
en kolossal Kraftopbyden fastholdes Værkets Idé helt igennem,
med en Feltherres allesteds nærværende Overblik og Ævne til at
operere med Masser, holdes alle Traadene sammen, fæstnes de
enkelte Punkter. Hvert Værk bliver sig selv nok; det hele er af én
Vævning, skurrer ikke mod sig selv. Derimod er ofte Grundsynet for
ensidigt, enkelt, saa at der kommer til at mangle Variation. For
Zola bestaar Samfundet af en Mængde afsluttede mindre Verdener:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
