Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. Georg Brandes: Aladdin. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligger til Grund. Vil man i Enkelthederne studere Oehlenschlägers
digteriske Fremgangsmaade og Menneskekarakter, maa man
ligeledes vende tilbage til hans Tildigtninger og de Ændringer, han
foretager med sit Stof. I Almindelighed kan man sige, at disse gaa
ud paa at sløjfe det hæslige, tilføje det komiske, udfolde alle
interessante Motiver, udhæve det værdige, indflette lyriske Partier, der
give Stoffet Sving, og ornamentere med overnaturlige Væsener,
Aander og Nymfer i Tidens romantiske Stil. En Hovedtendens er
endelig den at give Æventyret, saa vidt det lod sig gøre, et vist
Præg af den i Danmark gængse, godlidende Fromhed, og over
det at kaste et Skær af anerkendt Moral og protestantisk Religiøsitet.
Aander og Nymfer er, som sagt, indførte. Bjærgpigerne,
der nærme sig den sovende Aladdin er nette og virke godt;
Skønhed og Styrke fremtræde, skøndt kun Personifikationer, plastisk
gennem de dristigt malende, baade energiske og fine Vers, der er
lagte dem i Munden; kun Zefyr og Lymfa er flove og forstyrrende.
Saa er der de byggende Aander, hvis Repliker udgøre en mægtig
og uforglemmelig Episode, endelig Nureddins Spøgelse, Manden i
den skarlagenrøde Dragt, i hvis Optræden der er en imponerende
Fantasi.
Det hæslige er sløjfet. I Æventyret hensætter Lampens
Aand Saladin, efter at han er løftet fra Brudelejet, paa et
ildelugtende Sted; hos Oehlenschäger staar han opstillet paa Altanen.
I Æventyret har Prinsessen intet imod denne Bejler; hos
Oehlen-schläger afskyr hun ham.
Interessante Motiver er udførte. Kilden har kun to Linjer
om Aladdins Vanvid efter at han har mistet Gulnare. Der staar:
»Ti han gik fra Dør til Dør uden at vide hvad han selv gjorde,
spurgte alle dem, han mødte, om de ikke havde set hans Palæ.«
Oehlenschläger har deraf taget Anledning til en Række af de
allerypperste Scener, han overhovedet har frembragt, saaledes
Besøget i Morgianes Hus og den dybe Scene, i hvilken Aladdin spørger
Oldingen, hvor mange Dage der er tilbage af fyrretyve, naar der
allerede er gaaet ni og tredive. Det er gribende, fordi Læseren
føler, hvor tungt det er at udføre den simple Operation, naar det
er Livet, hvorom det gælder. Iblandt de talrige, uforlignelige
lyriske Stykker høre nogle af de bedste til dette Parti. Der er
Edderkoppens klassisk-mægtige Ord til Aladdin i Fængslet, Repliken:
Betragt mit svage Spind! Oehlenschläger har aldrig gjort noget i
Stilen simplere og større. Der er den sindssyge Aladdins Vugge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>