Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. J. A. Fridericia: Betragtninger over Enevælden i Danmark fra 1660 til 1720
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En gennemgaaende Mangel ved Enevældens Finanspolitik
var sikkert nok ikke alene dens Ødselhed i mange Henseender,
men ogsaa dens Udygtighed. Et Bevis herpaa er
Undtagelsesperioderne, især Kristian Siegfried Piessens energiske Bestyrelse af
Finanserne i Slutningen af Christian V’s Tid, under hvilken,
væsentlig som Følge af bedre Orden, Renterne af Statsgælden betaltes i
rette Tid og samtidig Skattebyrden lettedes en Del. Men det var
ikke blot i sin Finansförvaltning, at Enevælden som Regel savnede
en rolig og udholdende Dygtighed; det gjaldt ulykkeligvis ogsaa
de fleste andre Omraader, hvor Opgaven var at fremme Landets
indre Opkomst. Af Kongerne besad Christian V kun en
middel-maadig Begavelse, Frederik IV, der havde større Fasthed end sin
Fader, manglede Overlegenhed i Karakter; af deres Ministre ragede
kun enkelte frem ved virkeligt Talent, og selv disse hindredes i
deres Bevægelser ved Partiintriguer og Stridigheder ved Hoffet.
Trods Regeringens tilsyneladende Ensartethed og Koncentration
savnedes der Fasthed i Lovgivningen, Forordninger tilbagetoges
snart efter deres Udstedelse, Embedsstanden talte mange uheldige
Elementer, private Hensyn krydsede offentlige Interesser, fra
oven af gaves demoraliserende Eksempler paa Bestikkelighed.
Hvad nu Forholdsreglerne til Landets indre Opkomst angaar, er
Regeringens Mangel paa Sans for Folkets aandelige Udvikling
tilstrækkelig bekendt. Savnet af Indsigt i Landbrugets Tarv er
allerede tidligere omtalt, Vornedskabets Ophævelse blev kun et
frugtesløst Tilløb til bedre Tilstande. Om Regeringens Forhold
til Handelen har Holm med Rette bemærket, at den havde mere
Interesse derfor end Forstand derpaa; det samme gælder dens
Forhold til Industrien. Det var, som bekendt, Merkantilsystemets
Periode i Europa. Skarpt og originalt har imellem de nyere
Forfattere Gustav Schmoller betegnet dettes Ejendommeligheder som
nøje knyttede til Statsmagtens og Monarkiets Udvikling i det
syttende og attende Aarhundrede og fremhævet, at Systemet ikke
alene bestod i Lærrn om Pengeforøgelsen og Handelsbalancen,
ikke alene i Toldlinjer, Beskyttelsesafgifter og Skibsfartslove, men
i en Omdannelse af Samfundet og dets Organisation ved den lokale
økonomiske Politiks Afløsning af en statslig og national1). Det
’) Schmoller, Studien Aber die wirthschaftliche Politik Friedrichs der Grossen
und Preussens uberhaupt von 1680 bis 1786, i Jahrbuch fur Gesetzgebung,
Venvaltung und Volkswirthschaft im deutschen Reich. 8. Jahrg., 1884,
S. 43 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
