Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fru Amalie Skram: Knut Tandberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Aa, se her lidt, Birgit. Gør det vel noget med den Klatten der?
Jeg gider saa Sandten ikke skrive det om igen.«
»Det kommer vel an paa, hvem det er til,« svarte Birgit
og gik nærmere.
»Kære Fru Gude!« læste Birgit op af Brevet. »Det skal
være mig en Glæde og en Ære at gi Dem den forlangte
Undervisning. Men for Resten har jeg haft mine Betænkeligheder, for
det skal jo være livsfarligt, efter hvad der fortælles, at komme
altfor nær ind under Glansen af Deres sorte Stenkulsøjne. Jeg
fik allerede forleden Aften en Anelse om, hvad det vilde sige at
se for dybt i disse Øjne, men naar jeg nu alligevel gaar paa
med Dødsforagt —« »Nej, hør, Knut!« afbrød Birgit Læsningen
med en tør, liden Latter. »En Blækklat paa et Brev med saa
mange Haneben i! Det ødelægger Virkningen. Min Sandten maa
du ikke kassere det!«
»Aa nejgu, om jeg gør!« udbrød Tandberg og lo ligeledes.
»Det er skam godt nok til »Gumman« som det er.«
Og dermed la han Brevet i Konvolut og skrev Adressen
udenpaa.
»Uf, men at du virkelig, saa gammel du nu er bleven,
Knut, kan bekvemme dig til at ta slige Vammelheder i din Mund?«
Hun stod foran ham med Hænderne paa Ryggen og saa indigneret
paa ham. »Vil du da aldrig faa rendt Hornene af dig?«
»Det er jo bare Skøj,« sa han med et grættent Tonefald.
»Men du kan stole paa, hun tar det for Alvor, hun, Fruen.«
»Ja, ellers var der jo ingen Moro ved det,« svarte han og
blinkede med et skælmsk Øjekast.
»Det er uværdigt af dig, Knut,« udbrød hun og nikkede
energisk. »Du véd. jeg er ikke jaloux, dertil er jeg meget for lidet
forelsket i dig, men jeg synes, det er saa–––ja, rent ud sagt,
saa modbydeligt, at du kan gaa slig og flane med alle og enhver,
akkurat som en Gadetøjte.« Hun drejede sig paa Hælene og
begyndte at gaa igen med Hænderne i Siden.
»Aa, Herregud, lidt Moro skal eb Mandfolk ha,« sa han
smaaleende. »Det gør jo ingen Fortræd.«
»Nej, for dig, kanske,« blev hun ivrig ved — »skøndt du
har jo haft nok af Ubehageligheder, synes jeg — men de, kan
du vide, hvad Skade de har af det? Jeg. tænker ikke paa slige
som hende, Fru Gude, men nu en ung Pige som Margrethe Falsen
f. Eks. Jeg forsikrer dig, du ender ikke, før du gør en Ulykke.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
