Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for, hvad denne nye Johannes lever af i Ørkenen. Han har brudt
med Onkelen, og ikke saa meget som en eneste lille spiselig
Græshoppe synes at komme til ham nogensteds fra, men ikke desto
mindre klager han aldrig over Sult. Og heller ikke véd vi,
hvorfra han faar sine Kamelhaarsskjorter o s. v. Men Hovedmangelen
ved Bogen er, at Forfatteren tager den unge Mands Handling for
god som den er. Der findes en klog gammel Bonde i Bygden,
Nils Bergmanns farligste Modstander, som siger om ham: »Han fik
ikke Tid til at gøre sig færdig, denne her, før han maatte ud og
lære os Bønder, hvordan vi skal stelle os baade med Vorherre og
Akrene voret, og det er saa sandt, som noget kan være. Dér
løber en lidt forbundet, elskværdig juridisk Student lige fra Carl
Johan ud paa Bygden for at være dens aandelige Formynder,
— hvad ligner det? Det er, som om han var den eneste i det
ganske Norges Land blandt de »dannede«, der havde faaet den
Idé, at Bønderne kunde trænge til anden aandelig Føde end den,
Præsten forsyner dem med om Søndagen. Der er jo, om ikke
andre, saa Højskolefolkene. Han burde dog have forberedt sig en
Smule til sit alvorlige Forelagende, og fordi han er Fritænker,
kunde han godt hos dem have hentet adskillig positiv Viden, bl. a.
om, hvorledes disse Bønder er, som han vil ud. at reformere.
Havde han blot været en eneste Dag paa en Bondehøjskole, havde
han ikke holdt det urimelig naive Indledningsforedrag, som straks
skræmmer Bygdens Folk fra ham.
Men Forfatteren, der ved sin ærlige Fortællemaade sætter os
i Stand til at holde Justits med hans Personer, indtager en
Holdning, der forkaster den kloge Bondes Indvending. Derved har
Bogen mistet et Støttepunkt, for i Virkeligheden vilde den unge
Nils Bergmann jo ikke uden Forstudier være bleven Friskolemand
paa Landet.
Men hvorom alting er, Kristofer Kristofersens Bøger maa
læses af dem, der vil følge med den norske Literaturs Udvikling.
Laurids Bruun har skrevet én udmærket Fortælling, det
var den, der i Fjor stod i »Tilskueren« og bar det forklarende
Navn »For god«; saa er der i hans nu udgivne »Historier« tillige
en fint fortalt Episode »Befriet«, men hvad der ellers foreligger
fra hans Haand, bærer ikke Varighedens Stempel paa sig.
»For god« er saa fremragende, fordi den med usædvanlig
Ro og Knaphed fører os ind til Livet i den Begivenhed, der
meddeles. Vi véd i samme Øjeblik, Tingen fortælles, hvori den unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
