- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
4

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. S. Schandorph: Studier fra det gamle Versailles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Efter ham fulgte endnu mere straalende klædte Herrer og
Damer af Hoffets fornemste.

Silkens Raslen, Hælenes Knirken, Fjerenes sagte Susen var
det eneste hørlige under Togets Fremadskriden, men Synet svimlede
ved alle disse Farver: højrødt, mørke- og lyse-blaat, mørke- og
lysegult, grønt og violet — de fleste høje og skarpe; ved al denne
Blinken fra Hoveder og Halse, Bræmmer og Kaardehæfter, Hatte
og Sko: Guld, Sølv, Diamanter, Rubiner, Smaragder, Perler, Rav...
og Gud véd hvad.

Dog var det ingen Galadag. Ordren havde lydt paa
almindelig Paaklædning.

Alleens Parykker bøjede sig mod hinanden fra begge Sider,
de forreste først, de bageste sidst, alt som den store Konge skred
frem. Kaardespidserne stod bag ud i Højde med de bukkende
Herrers Skuldre.

Det var Træer med Dressur og Forstand, de, der dannede
denne Allé paa Kongens Vej. Dressuren havde lært dem den
dybe Bøjning; Forstanden havde lært dem at fange en Solstraale
fra Majestætens Øje.

Og samme Øje forstod at forstærke og afdæmpe sin
Lys-og Varmestyrke efter de Bukkendes Rang og Yndest. Stundum
sløredes og kølnedes Straalen ved, at Øjenlaaget sænkedes som
en let Sky, stundum lyste den mildt og rolig, stundum dvælede
den varmende, men aldrig varede dens Glans længe.

Der stod ogsaa Damer i Alleen. De nejede dybt i Skørternes
uhyre Cirkel; deres Hoveder sank ned mod samme Skørters
brusende Masse. Knæhaserne maatte have erhvervet en utrolig
Smidighed.

Deres Hilsen blev heller ikke ubesvaret. Hans Majestæts
hvidbehandskede Haand berørte Hatteskyggen til Svar paa hver
enkelt Dames Reverens. Var Damen ung og smuk, smilede baade
Herskerens Mund og Øje.

Kongen med Følge drejede af til venstre neden for den
store Trappe. Menneskealleen opløste sig, bøjede sig sammen og
fulgte Kongen og hans nærmeste Følge som Kometens Hale
dens Kærne.

II.

Den ubedækkede Rotunde med de slanke Søjler af vekslende
blaagraat og rødspættet Marmor, de let svungne Arkader af hvidt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free