Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kontorchef M. Rubin: En nordisk Toldunion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
under sig, havde Stemmeret om de Foranstaltninger, der skulde have
Gyldighed for det tyske Rige. Der var da saa langt fra en fælles
Handelslovgivning, at man efter Ævne chikanerede hverandre, og
at man endog indenfor hver enkelt Stat havde Snesevis af
Toldskranker fra Provins til Provins og fra By til By. Dernæst var
en stor Del af Handelsstanden under engelsk Indflydelse, og der
var hyppigt langt flere økonomiske Fællesinteresser med Nabolande
udenfor Tyskland (Schweitz f. Eks.) end med nogen af de suveræne
tyske Stater. At saadanne Tilstande ikke vare gunstige for
nationalt tysk Liv og tysk Industri, behøver ingen nærmere
Paa-visning, og de forstandigere af de tyske Regeringer maatte da
og-saa efterhaanden faa Øjet op for det uholdbare i Situationen.
Den Stat, der gik i Spidsen for Reformarbejdet, var, som
man kunde vente, Preussen. Allerede midt under Krigen havde
det begyndt sit store Reorganisationsarbejde, paa genial og
energisk Maade fortsat det i Fredsaarene, og endte nu med, paa det
økonomiske Omraade, at udstede en Toldforordning i Aaret 1818
(26de Maj), hvorved de — nogle og tres — Toldskranker, der hidtil
havde bestaaet indenfor Kongeriget Preussen væsentligst
bortfaldt, samtidig med at de overfor Udlandet bestaaende
Toldbestemmelser samledes og reguleredes, og i det mindste dette Rige
saaledes blev en Toldenhed. Den nye preussiske Toldtarif, der i
de første tre Aar delvis havde forskellige Bestemmelser for Preussens
østlige og vestlige Provinser, hvilken Deling dog væsentligst ophørte
ved Tarifens Revision 1821, gjorde Udførselsfrihed til almindelig
Regel, ophævede de fleste Indførselsforbud, lettede Indførselen af
Raa- og Halvfabrikata og normerede i øvrigt Taksterne for
Indførselen af fremmede Varer. Indadtil opnaaede Preussen ved sin
nye Tarif, der var moderat-beskyttende, at Statsindtægterne
forøgedes, at Handelen, særlig den indenrigske, i høj Grad lettedes,
at Industrien arbejdede under sikrere Forhold, og at det
preussiske Kongeriges nye og gamle i forskellige Dele af Tyskland
beliggende Provinser sluttedes sammen til et stort økonomisk Hele.
Udefra rettedes der derimod de heftigste Angreb paa den
nye preussiske Toldtarif. Disse Angreb udgik fornemmelig fra
de Smaastater, som helt vare omgivne af preussiske Provinser
(Enklavestaterne), og hvis Indbyggere altsaa først maatte betale
Tolden ved den preussiske Grænselinje, saa ved deres egen.
Enten maatte disseStaters Suveræner give Afkald paa deres egne
Toldindtægter, eller de maatte lade deres Indbyggere betale dob-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
