Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kontorchef M. Rubin: En nordisk Toldunion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
toldfri Omsætning imellem Landene, ti en Registrering, helst med
en Registreringsafgift, vil dog blive nødvendig og praktisk (jfr.
den statistiske Afgift i Tyskland), og det staaende Udvalg eller
lign., der varetager Staternes Fællestarv, maa da foretage de
fornødne Opgørelser. Revisionens Nødvendighed skal jeg godtgøre
ved følgende Eksempel. Forbruget af Sukker udgjorde i Norge
pr. Individ
1866—70 gennemsnitlig aarlig 3,«s kg.
71—75 — — 4,50
76-80 — 4,91
81—85 — — 5,31
Stigningen fra det første til det sidste Femaar er altsaa over
50 pCt. I samme Tidsrum er Kaffeforbruget steget i Norge fra
3,25 til 3,74 pr. Individ, medens Tobaksforbruget har været i
Aftagende o. s. fr.
Skal Toldunionen imidlertid afsluttes helt og fuldt paa alle
Omraader, maa de tre Lande jo ogsaa have ensartede
Produktionsafgifter. Er Indførslen fra Land til Land fri, men
Produktionsafgifterne forskellige, vil selvfølgelig Produktionen trække hen
til det af Landene, hvor Afgifterne ere lavest og Produktet derfra
strømme ind over de øvrige Forbundsstater, til Skade for disses
Industri og Finanser. Principielt maa derfor Afgifterne være lige
store (og svarende til Tolden). At opnaa dette for Afgiften paa
Roesukkeret vilde maaske ikke være vanskeligere end at faa
ensartet Sukkertold; en lige Afgift paa Spillekort kunde man vel
ogsaa enes om. Paa 01 har Sverig og Danmark endnu ingen
Skat, medens Maltafgiften i 1885 indbragte Norge 2l/a Million Kr.
Men hvordan skal man naa ud over den forskellige Beskatning
paa Spirituosa? I Norge er Afgiften paa Brændevinsproduktionen
ca. 65 0. pr. Liter, i Sverig ca. 39, i Danmark ca. 12! At naa til
en Udjævning af disse Satser vil ikke blot støde paa
Vanskelighederne ved at forlige de indgribende finansielle Interesser, her
staa paa Spil, men ogsaa berøre et Spørgsmaal af den største
sociale Betydning. At tilvejebringe en ensartet Beskatning paa
dette Omraade, maa vel næsten anses for uoverkommeligt. Man
kunde vel tænke sig, at Landene antog en og samme
Produktionsafgift og saa lagde Resten — det, de vilde have Brændevinen
højere beskattet med — paa Salget i det enkelte Land, men
allerede dette vilde være en vanskelig Reform og støde sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
