- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
64

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Professor Jul. Hoffory: Henrik Ibsen i Berlin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Wallner som Osvald ikke straks det rette Tonefald, men hans
Fremstilling hævede sig fra Akt til Akt og naaede i Slutningsscenen
op i Højde med Digterens Intentioner.

Ligesom man paa hele Fremstillingen kunde mærke, med
hvor megen Alvor og Respekt de rollehavende havde opfattet
deres Hverv, saaledes vidnede ogsaa Stykkets Iscenesættelse om
Direktør Annos fine og sikre kunstneriske Smag. Fru Alvings
Dagligstue bar med sine svære Møbler og dunkle Farver Præget
af en egen tungsindig Hygge, og gennem Vinduet i Baggrunden
øjnede man det taageklædte Fjæld, som først ved Stykkets Slutning
lysfarvedes af den opgaaende Sols Straaler. Ogsaa i det mindre
var der sørget for Korrekthed i Udstyrelsen; saaledes kunde man
gennem sin Kikkert paa det store Bord i Midten af Stuen øjne en
hel Kollektion af nordiske Blade, Bøger og Tidskrifter, deriblandt
ogsaa ved en lille Anakronisme flere Hæfter af Tilskueren, hvis
gule Omslag Pastor Manders syntes at betragte med særlig
Mistænksomhed.

Baade om Opførelsen og Udstyrelsen udtalte Ibsen sin varme
Anerkendelse. Han glædede sig saa vel over Troskaben i det store
som over Nøjagtigheden i det sraaa og ytrede bl. a. spøgende sin
Tilfredshed med, at Stueuret paa ethvert Tidspunkt af Stykket
viste det rigtige Klokkeslet. Kun én lille Enkelthed var ikke efter
Ibsens Sind. Ved Opførelsen havde man udeladt Fru Alvings
karakteristiske Replik om, at da hun havde løst det første Sting,
løb hele Syningen op, og da saa hun, at det var Maskinsøm
altsammen. Paa Digterens Forespørgsel erklærede Direktør Anno,
at denne Udeladelse var sket med velberaad Hu, da man nu havde
Maskiner af saa fuldkommen Konstruktion, at Syningen umulig
kunde løbe op af sig selv. Men denne Indvending vilde Ibsen
ikke lade gælde. »De kan være sikker paa«, sagde han med sit
fine Smil, »at Fru Al ving oppe paa Rosen vold har sin
gammeldags Symaskine endnu«.

To Dage efter Opførelsen af Gengangere samledes en stor
og anselig Kreds af Ibsens Beundrere for at bringe Digteren sin
Hyldest. Repræsentanter for Literaturen, Kunsten og Universitetet,
Embedsstanden, Parlamentet, Teatrene og Pressen samledes i Hotel
Kaiserhofs Festsal, hvor Deltagerne med deres Damer bænkedes
omkring et mægtigt hesteskoformigt Bord, som naaede fra den
ene Ende af Salen til den anden. Paa Indbydernes Vegne bød
Dr. Julius Rodenberg, Udgiveren af Deutsche Rundschau, For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free