Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Harald Hansen: Kristiania Teater 1837—87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Udmærkelse, som ikke var tildelt nogen Skuespiller før ham,
og efter ham kun Johannes Brun i 1881.
Af Bidrag til Jørgensens kunstneriske Karakteristik kan
her kun nævnes et enkelt, af Ibsen i Artiklen fra 1861: »Be-
synderligt kunde det være, at Hr. Jørgensen ikke har fulgt sine
Kolleger og indtaget den Plads, som nu maa kaldes ledig for
ham. Som Professor Nielsens Ligemand i Begavelse og
utvivlsomt hans Overmand i Talentets Alsidighed skulde
man tro, han maatte foretrække at virke i Samklang med et helt
Folk fremfor her at tjæne et bagudsakket, hendøende Parti«.
Alsidigheden fremstaar godt af følgende Liste over Glansroller:
Charles i Den første Kærlighed, Ledermann i Recensenten og
Dyret, Christian IV. i Elverhøj, Ole i Abekatten, Hakon Jarl,
Eystein i Mellem Slagene, Ømulf i Hærmændene paa
Helge-land og Sbylock i Købmanden i Venedig. Naturligvis blev
Jørgensen i de smaa Forhold brugt over al Maade. Han
har sunget baade Leporello og Don Juan. Han var i sin Tid
selvskreven Fremsiger af festlige Prologer. Hans Herredømme
over Repliken var ubegrænset, og Mesteren for den brede,
syngende Frase i Øhlenschlagers Tragedier gav med siden uovertruffen
Smidighed i Ordskiftet de gamle, interessante Adelsmænd i
Fem-tiemes franske Komedier. At Jørgensen i ældre Aar ikke var
nogen fremmed i Norge, viste hans Udførelse af Ørnulf, hvor han
overraskede ved en aldeles fuldendt Tilegnelse af den norske
Sprogtone. Citatet af Ibsen maa derfor ikke tages bogstavelig
som, at Jørgensen var en mærket Mand i Nationalpartiets Øjne.
Han var tvært imod meget populær, og man underforstod næppe
for Alvor ham, naar man i Norskhedens Navn krævede
Danskernes Fjærnelse.
Fru Anna Jørgensen, der debuterede 1835, havde som
Frøken Gade været en Støtte for Operaen. Nu skøttede hun
udmærket de brave, resolute Madamer, som Smedekonen i
Genboerne og Madame Georges i En Brud ved Erobring (Kamp og
Sejer).
Som en Brugbarhed af første Rang og med en liden
Specialitet i Jødefaget maa nævnes den Kunstner, som den 4de
Oktober i Aar havde den sjældne Fest at faa træde frem som
eneste genlevende af de rollehavende 4de Oktober 1837 og tolke
Dagens Betydning, nemlig Peter Nikolaj Nielsen, der har
spillet Komedje først i Bergen og siden i Kristiania i 55 Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
