Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Harald Hansen: Kristiania Teater 1837—87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Siden af denne den vigtigste Indsats i Striden gik fra
1855 en altid livligere Agitation mod det dansk-norske Teaters
fortsatte Rekruttering fra Danmark. Da den ubesindige Direktør
alligevel i 1856 lod Herr Ferdinand Schmidt give Gæsterolle
som Madsen i »Genboerne«, i den sandsynlige Hensigt bagefter
at engagere ham fast, brød Forbitrelsen løs i Hovedstaden, og
under den 24aarige Bjørnsons Ledelse leveredes paa Schmidts
første Aften et Teaterslag, der gav nordisk Genlyd. Bjørnson var
den Gang Teateranmælder i Morgenbladet og forsvarede udførlig
sin Optræden. Schmidt fik Lov at vise sig endnu en Aften, men
da Demonstrationerne gentog sig, opgav Herr Borgaard ham.
Det næste Skridt var at agitere Wiehe væk. Wiehe
dræbte de nationale Elskere, daarede med sin rige, varme Stemme
Publikum ind i Klangen af det danske Sprog og var kort sagt
en national Fare. Wiehe forstod ogsaa tilsidst, at om han ikke
vilde gøre sig til Normand, — dansk kunde han ikke forblive at
være. Men Wiehe var trods otte Aar saa uberørt af sine norske
Omgivelser, at han i 1860 afslog at deklamere Ibsens Digt En
Aften paa Sæteren, fordi det var altfor norsk. Et alvorligt
Tidens Tegn var det, at endogsaa Frøken Svendsen erklærede, at
Deklamationen »vilde falde hende besværlig« af samme Grund.
Ibsen havde Ret til at være bitter mod hende Aaret efter. Denne
Episode lader os ogsaa forstaa, hvorfor Borgaard saa nødig vilde
opføre Hæitnændene paa Helgeland og Fru Inger til Østraat,
uanset at han maaske delte sin Herre og Mesters, J. L. Heibergs
Opfatning af disse Arbejders poetiske Værd.
Saa tog da Vilhelm Wiehe Sommeren 1860 Afsked med
Bankpladsen under uhørte Ovationer. Forfatterne af den gamle
Skole skrev vemodige Digte til den sidste danskes Ære. A. Munch
takkede ham for Lord William Russell, og H. 0. Blom
(Vaudevilleforfatter) skrev:
Og om De virker kun til Danmarks Ære.
saa virker De dog og til Norges Gavn;
ti Nordens Mønster i Teatrets Sfære
vil endnu længe være Kobenhavn.
Men de nationale triumferede og spottede. En Harcellas i
Aftenbladet over Wiehebegejstringen, af »en dannet, københavniseret
Nordmand« sluttede saadan:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
