Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Harald Hansen: Kristiania Teater 1837—87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naarjeg saa næppe skimter i det fjæme
den mindste Flip af denne Kunstens Stjæme,
jeg sukker dybt, men siger: Himlen være lovet,
jeg har benyttet Tiden, — jeg kan tale Sprovet.
I 1857 flyttede det navnkundige Kunstnerpar, Johannes og
Louise Brun fra Bergens til Kristiania Teater, hvor de hurtig
blev Publikums Yndlinge og ganske uundværlige. Johannes Brun
har det hele Norden hørt omtale som den mærkelige Fremstiller
af den forenede Humor og Hjærtelighed, af Stemningen mellem
Latter og Graad. — Louise Brun var et Fiu Heibergsk Talent,
der under lykkeligere Kaar maaske havde naaet det betydeligste.
Blandt Roller, hvor hendes Ævner udfoldede sig mest harmonisk,
er især Sophie i Nej og Marguerite i Dronning Marguerites
Noveller bievne Fru Bruns Roller; i Opgaver, der er beslægtede
med disse, er hun aldrig bleven erstattet. Louise Brun døde
1866, blot 34 Aar gammel. Publikum har siden kun en Gang
sørget slig ved en Artists Død, — den Gang Fru Juell-Reimers
1882 bortreves i samme Alder.
Ogsaa et Par andre norske debuterede paa Bankpladsen i
Slutningen af Femtieme, og det norske Teater i Møllergaden
udviklede sig samtidig raskt ved Rekrutering fra Bergen. Det
nationale Parti kunde derfor omsider frit og frankt kræve et
ublandet norsk Teater paa Bankpladsen, der altid forudsattes at
skulle forblive Byens repræsentative Scene. Et i 1859 efter
Initiativ af Ibsen stiftet Norsk Selskab, der blandt sine Medlemmer
tællede Tidens fleste literære, musikalske og politiske Talenter,
f. Eks. Bjømson, Ernst Sars, K. Knudsen og de nuværende
Statsministre Sverdrup og Richter, gjorde de indledende Skridt til at
faa i Stand en Række Mønsterforestillinger paa Kristiania Teater
af Landets bedste norske Artister for endelig en Gang at vise,
hvad der nu kunde ydes paa hjemlig Grund. Men skøndt
Forestillingerne skulde finde Sted i Sommerferien, nægtede Teatrets
Styrelse uden Motivering at overlade Lokalet. Paa det norske
Teaters tarvelige Scene ansaa man det ikke læmpeligt at gøre et
saa storstilet Forsøg, og Planen blev derfor opgiven.
Imidlertid medførte Forholdene, at begge Teatre omsider
nødtes til at forhandle om Sammensmæltning. Ved Wiehes
Afrejse blev der et gabende Tomrum, som Bankpladsen ikke
for-maaede at udfylde. Det klassiske Repertoire, som Ibsen
karakteriserede som falsk Idealisme, fordi han ikke fandt Udførelsen
fi*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
