Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Harald Hansen: Kristiania Teater 1837—87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
regne, da de danske Artister, der var bievne tilbage, ved
Gifter-maal og langt Ophold i Norge var at anse som naturaliserede.
Men al Ting var i Overgang. De unge famlede hjælpeløst i det
mest elementære; de ældre, men endnu rigt udviklingsdygtige
truede med Stagnation. Bjørnson følte sig rigtig kaldet her.
Den danske Kritiker Clemens Petersen skrev i 1867 efter et
Besøg i Kristiania: »Til at sætte et Teater i Gang er B. ganske
udmærket skikket og er sandsynligvis den eneste i Norge, der var
i Stand til at tage ordentlig fat paa dette forvirret henkastede
Raastof og bringe en virkelig Skabning ud deraf. Han har denne
overordentlig sjældne Ævne til at kunne samle andre Menneskers
Tanker og Lidenskaber, Bestræbelser og Retninger sammen
under sig og faa dem, skøndt de kommer fra alle Verdens
forskellige Hjørner, til at virke paa det samme Punkt, — og han
ejer denne Ævpe, saaledes som den skal haves, naar noget skal
begyndes, medens han visselig vilde mangle den, hvis Talen var
om noget, der skulde fortsættes. Til at fortsætte hører nemlig
denne ophøjede Humanitet, der egentlig kun er en stor Naturs
strænge, men harmoniske Udvikling; den er et Standpunkt og
ikke en personlig Egenskab.–––––––––
»B. B. har en aldeles utrolig, næsten hekseagtig Ævne til
i en Samtale langs ad Gaden at udmale en Karakter saadan, at
den tilsidst begynder at spadsere ved Siden af en«.
Bjømsons Indflydelse gjorde sig næsten øjeblikkelig
gældende. Næppe en Maaned efter hans Tiltræden blev
Anmældel-seme kendelig mere rosende, og det var da særlig én
Kunstnerinde, som nu kom til sin Ret, nemlig Fru Gundersen, som
Frøken Svendsen i 1865 var blevet ved Ægteskab med den i
1862 debuterede Skuespiller Sigvard Gundersen. Fru Gundersen
havde, som Bjørnson skrev i en Leder i Aflenbladet 1859 »taget
mest ind af det fremmede og netop derved drukket den rene Gift,
der har standset hendes Vækst og nedbrudt hendes Sundhed som
Kunstnerinde........Hvilken stor norsk Skuespillerinde havde vi
nu ikke haft i den saa overordentlig begavede Jomfru Svendsen,
hvis hun til i Dag havde spillet mellem norske, hvis hendes første
kejtede Bevægelser, som saa længe haardnakket nægtede at flyde
over i den flotte, fremmede Form, kunde roligt have søgt sig
frem til den Harmoni, som ene tilfredsstillede hendes Begreb;
dersom end videre den naturlige Maade, hvorpaa hun begyndte at
sige Repliker fra sit sikre bergenske Dialektgrundlag, havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
