Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Harald Hansen: Kristiania Teater 1837—87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
værre forlod Bjørnson sin Plads, før den unge Skuespiller endnu
havde faaet Fodfæste i Stemmens og Plastikens Teknik; det blev
derfor ofte ujævnt Spil i de kommende Aar og hyppig Lede ved
de største Opgaver. Heldigvis har han dog genfundet sit rigtige
Rollefag i det nynorske Skuespils Borgertyper: Tjælde, Bemick,
Christensen i En Hanske og Riis i Det ny System, samtidig som
han i den nyeste Tid ogsaa med fin Karakteristik har skabt
Hamlettypen Harald Jarl i Sigurds anden Flugt og den slebne
Lændermand Koli Sæbjørnson i den bjørnsonske Trig o li s tredje
Del, Sigurds Hjemkomst.
For øvrigt har de fleste navnkundige Kræfter sit Livs
fysiske Højdepunkt under Bjømson. Clemens Petersen skriver
f. Eks. om Johannes Brun, der ligesom ogsaa Fru Wolf havde
lidt forholdsvis ubetydelig af Amalgamationen, fordi hans Rollefag
havde henvist ham mere direkte til Livet omkring ham: »Brun er
en grundmuret Komiker, med et uudtømmeligt, burlesk, saftigt,
men yderst graciøst Lune og med en mærkværdig Ævne til at
røre.––-Han har mere Styrke og større Glans i sit Lune, end
jeg har sét hos nogen anden Skuespiller.–––-I En Sommernats-
drem og i Et Vinteræventyr fyldte han hele Scenen med den
lifligste Lystighed og staar for Erindringen som en Latterkilde
med den klareste Strøm.« — Vi hidsætter ogsaa Petersens Dom
om Frøken Parelius, der vel egentlig er Bjørnsons Dom, da P.
ikke har sét hende i nogen komisk Rolle: »Frk. P. skal være
langsom baade over den enkelte Rolle og i sin hele Udvikling,
men hun har betydelige Ævner og biir en stor Skuespillerinde,
hvis hun ikke allerede er det. Hun gør bestandig Indtryk af ikke
at give alt, hvad hun kunde give.«
I Bjørnsons Tid og de nærmest følgende Aar samledes
næsten alle de Kunstnere ved Teatret, som har været eller endnu
er dets Støtter. Saaledes den talentfulde Georg Krohn, hvis
Navn særlig er knyttet til Erasmus Montanus og Gaardbruger
Lundestad. Han døde allerede 1870. Fremdeles den borgerlige,
gejstlige eller politiske Sorte Broder Knud, Andreas Isachsen,
der ogsaa har skabt Bogtrykker Aslaksen og Advokat Berent.
1867 debuterede vor Tids ypperlige Ørnulf, Dr. Stockmann, Sannæs
og Ulrik Brendel, Arnoldus Reimers som Stig Hvide. 1866
den sympatiske Repræsentant for Bonhommien, Jens Selmer,
der først vakte Forventninger i Retning af Wiehes Repertoire,
men snart havnede i det ublandet komiske (Henrik, Scapin,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
