Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Professor Fredrik Nielsen: Det sidste Pavevalg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pius IX lukkede sine Øjne, blev han i sin Egenskab af
Camer-lengo Herre i Vatikanet. Man saa ham fare rundt i Paladset
med et stort Knippe Nøgler, omgiven af Schweizere, i Færd med
at uddele Ordrer til alle Sider. Nogle glædede sig over, at Pecci
udfoldede en Energi, som man ikke havde tiltroet ham; andre,
især mange Kvinder, vare forbitrede over, at han aldeles ikke
havde Tid eller Lyst til at høre paa de mange Ønsker om at faa
Adgang til Vatikanet i det betydningsfulde Øjeblik. Kardinal
Berardis Broder, som Romerne i daglig Tale kaldte »Pippo«
(o: Filippo), forsøgte saaledes flere Gange at faa Foretræde hos
Camerlengoen, idet han gav sig Mine af at være udsendt fra
Kvirinalet. Men Pecci vilde ikke modtage ham, fordi han godt
vidste, at det var Filippo Berardis Lyst, uden noget som helst
Mandat, at give sig Udseende af at spille en politisk Rolle.
Morgenen efter Pavens Død samledes de otte og tredive
Kardinaler, der vare i Rom, i en af Vatikanets Sale for at
aflægge Tavshedseden og for at holde den første foreløbige
Kon-gregation. Da der ikke var nogen Bibel i Nærheden, tog man
et stort Krucifiks, og paa dette svor Kardinalerne Tavshed,
efter-haanden som de kom ind i Konsistoriesalen. Da alle vare
samlede, indledede Kardinal di Pietro, som under Kardinaldekanens
Sygdom skulde styre Forhandlingerne, Drøftelsen af det første
vigtige Spørgsmaal, om Stedet for Konklavets Afholdelse. Af
Hensyn til Forholdene ønskede mange, at Valget skulde gaa for
sig udenfor Italien, og ved den første Stemmegivning stemte kun
otte Kardinaler for at blive i Italien. Nogle vilde ikke stemme,
men det var tydeligt, at de aller fleste helst vilde have Konklavet
holdt udenfor Rom. Næste Morgen, den 9de Februar, gav
Afstemningen der imod el helt andet Resultat. Kardinal di Pietro
begyndte med at minde om, hvorledes Stemmerne vare faldne
den foregaaende Dag; men han tilføjede, at det dog maaske var
bedst at blive i Rom, da ingen udenlandsk Magt ligefrem havde
tilbudt Kardinalkollegiet gæstevenlig Modtagelse. Pecci, som den
første Gang selv havde stemt for Udlandet, havde senere haft en
Samtale med de fremmede Magters Afsendinge, og efter den var han
bleven vaklende. Han havde et Øjeblik tænkt paa Malta, men til sidst
havde egsaa han bestemt sig for at blive i Rom. Hans Ord gjorde
Indtryk baade paa de vaklende og paa dem, der Dagen i
Forvejen havde stemt for at gaa til Udlandet, og ved den anden
Afstemning udtalte kun nogle faa sig for Munchen, Spanien eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
