Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Byron: Himmel og Jord. Oversat af Dr. phil. Ad. Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skal blive, som det var: uskabt og trist.
En stakket Fredens Frist
med Døden sluttes da, som saa vil skaane
-en lille Rest af den forgangne Vrimmel,
at nye Slægter til dens Brug kan fødes;
og denne Rest, der gynger paa de dødes
synkende Vandflods-Grav, skal atter laane
— naar Solen har bagt Dyndets Skorpe haard, —
skal skænke af dets Slim igen til Tiden
ny Væsner, nye Aar og Sot og Liden
og Brøde, Had og Slid og bitre Kaar,
indtil —
Jaf et (afbryder ham).
Naar selv han vil,
•Gud denne Gaade tyder
om godt og ondt og bryder
sit Vredes-Aag, hvorunder Verden skælved,
og samler al Ting under sine Vinger,
endogsaa Helved, —
og atter han til Jorden bringer
den første Skønheds Skær hemeden,
et andet Paradis, et evigt Eden,
der ej ved Fald kan Mennesket berøves,
hvor af Dæmoner selv der godt skal øves!
Aanderne.
Og naar skal denne sære Trolddom prøves?
Jafet.
Naar vor Forløser, han, der Soning skænker,
vor Synd vil bøde.
Aanden.
Slid I imidlertid i Støvets Lænker,
slid jer til Døde;
før med jer selv og alting eders Kampe,
til Skyerne biir røde
af Blodets Strømme, som fra Valen dampe;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
