Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Bertel Elmgaard: Tigger-Jakob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der gik Aar, Lykkens og Velmagtens Aar, i hvilke
Tigger-Jakob nød Sejerens Frugter. Det var helt glemt, at han egentlig
var en fremmed i Egnen.
Da saa den Magt kom, som skulde blive Tiggerens Bane,
gik det ham pudsigt nok som saa mangen fyrstelig Person i hans
Sagn og Æventyr: han saa den vokse sig stor og stærk lige for
sine Øjne uden at ane dens Styrke eller Hensigt, før den som
en vældig Lindorm havde omspændt hele hans Rige. Da raste
og fægtede han imod den, prøvede alle sine gamle Kneb, hittede
paa ny, men naaede gennem Strid og Stræb og Skuffelser kun
den samme nedslaaende Erfaring som adskillige Regenter har gjort
før, at ingen kan fælde sin Eftermand.
Denne Magt var Politiken. Ad Kanaler paa Kryds og
tværs lededes den ind over Egnen, ligesom Vandet ledes ind over
den modtagelige, grødefriske Engjord i Foraarsdagene. Den fyldte
Bladenes Spalter, den drøftedes ved Møder, dens Billeder og
Udtryk optoges i de daglige Samtaler. Tigger-Jakob forstod ikke et
Muk, og saa ænsede han det ikke. Oplyst om, at man ved de
politiske Møder holdt Taler og sang Fødelandssange, troede han,
der ikke kendte andre Taler end Præstens, at det var en Slags
Kirkegang, hvor Folk mødte i Kisteklæder og sad højtidelig paa
Rad som Degnens Høns. Følgeligt var det ikke noget for ham.
Og de politiske Samtaler, som Bønderne førte hjemme, syntes
han, var noget underligt Tøjeri, fuldt af fremmede Ord, som han
ikke vovede at tage i Munden.
Lidt efter lidt fattede han saa Nag til denne ny Magt, som
han ikke forstod, som spredte hans Publikum og sløvede
Deltagelsen for hans Krøniker og Viser. Der var ikke længer de
hyggelige Aftener ved Ovnilden, hvor han manede Skikkelser,
Minder og Drømme frem for den hele By. Først trak Mændene
sig tilbage, og naar de efter deres Avis begyndte at tale om
Folkestyre, Parlamentarisme, Bevillingsret gled der som et falmet
Skær hen over Tigger-Jakobs Æventyr og Romantik. De unge
Karle lyttede snart efter Mændene, saa listede ogsaa Mødrene
bort fra Ovnklyngen. Pigerne blev længst, med et
Kærligheds-sagn, fuld af Lykke, Vemod og Taarer vidste Jakob, at han altid
kunde holde dem fast.
Men hos alle var Omslaget mærkbart. Man forsømte hans
Forplejning, man begyndte igen at kræve Arbejde for Føden, og
de unge prøvede sig saa smaat frem med Spot og Drillerier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
