- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
159

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Vilhelm Møller: „Danvins Liv og Breve“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stod et Kastanjetræ, »hvis Grene paa en besynderlig Maade bøjede
sig parallelt tilbage til hinanden«. De, som tror paa de første
Naturomgivelsers Magt over Sindet, kan, om de vil, i Hjemmets
Beliggenhed osv. søge Forklaringen af Charles Darwins Hang til
det ophøjede, det prunkløse, det metodiske. For Resten var
hin Kastanje hans Yndlingstræ, og han og en af hans Søstre
havde hver sin bestemte Plads oppe i det. De havde ogsaa en
stor, rig Have at tumle sig i, — Kærlighed til Planter var
Faderens eneste naturhistoriske Tilbøjelighed. Faderen var en stor,
svær Mand i gammeldags Dragt, med Knæbenklæder og graa
Klædes Gamascher. Herskende Egenskaber hos ham lader til al
have været: en forbavsende Hukommelse, skarp Iagttagelsesævne,
Klogskab til at slutte og en overordentlig levende Medfølelse.
Hans Søn har opbevaret Træk om ham’, som alle er interessante;
et af dem, der samler i sig to af hans Hovedegenskaber, er dette,
at han som gammel ikke vilde køre ud, fordi »hver eneste Gade
udenfor Shrewsbury var i hans Hukommelse sammenknyttet med en
eller anden pinlig Tildragelse.« Saa godt huskede han, og s aa
følsom var han for andres Lidelser. Han var en stor
Menneskekender, drog hurtigt Lære af, hvad han saa eller hørte, og »lavede
sig straks en Teori ud af næsten hver eneste Oplevelse«.
Hjælpsom, venlig, ved godt Humør, fast i sin Optræden, naar det
behøvedes, omsigtsfuld Forretningsmand, nobel i sin Tænkemaade,
afholden,––––nuvel! ubetydeligt varieret vil man vel gen-

finde disse Karaktertræk hos hans Søn. Sønnen hang ved ham
med ubegrænset og rørende Respekt. Han huskede efter en
forbavsende Maalestok Faderens Meninger og Ytringer, troede blindt
paa dem, og plejede at kalde ham »den viseste Mand, jeg
nogensinde har kendt«... Den store Kærlighed til og Ærbødighed for
Fædrene i den Darwinske Slægt fortjæner Opmærksomhed.

I Barndomshjemmet var saa desuden Broderen og de fire
Søstre. Broderen — svagelig, blødhjærtet, sarkastisk, oprigtig og
beskeden — læste meget allerede som Dreng, samlede og tørrede
Planter, anstillede kemiske Forsøg. Han lader til at have vakt
eller opmuntret baade den yngre Broders Læselyst og Samlerlyst
og til at have givet ham den første Anelse eller Respekt for
eksperimental Videnskab... Søstrenes Indflydelse omtales endnu
flygtigere. Deres Lære og Eksempel, siger han, gjorde ham
human som Dreng, saa han f. Eks. blev hensynsfuld mod Dyr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free