- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
160

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Vilhelm Møller: „Danvins Liv og Breve“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Slags Opdragelse af Medfølelsen eller Samvittigheden altsaar
som ikke var ganske uden Betydning!

For øvrigt kom han allerede 8 Aar gammel i Skole i
Shrews-bury og blev der 8 Aar. Hjemmet var kun en Fjærdingvej borte,
saa han løb hvert Øjeblik derover: »og det, tror jeg, var i mange
Henseender til Gavn for mig, fordi det holdt Hengivenheden og
Interessen for mit Hjem levende hos mig«. I Skolen havde han
»mange Venner«. Det gode Kammeratskab varede ved, da man
efter en 5 Aars Adskillelse traf hinanden i Cambridge. Men
om nogen Paavirkning hører man ikke Tale. Fra
Shrewsbury-Skolen sendtes han saa, i Oktober 1825, paa 2 Aar til
Edin-burger-Universitetet, og endelig (Foraaret 28—Foraaret 31) til
Cambridge. Omgangskredsen begge Steder — eller rettere
Interesserne i hans Omgangskreds — er et Kendetegn paa »Luften i
England«. Og med Professor Henslow i Cambridge kommer man
desuden til den bile Gruppe Mænd, der ere repræsentative for
en Del af det datidige engelske Aandsliv.

Naturligvis interesserede man sig i de studerendes Kreds
ogsaa for Væddeløb og god Mad og Vin og Spil og Spøg. Man
havde en Klub (dens fleste Medlemmer blev senere i Livet
Arke-diakoner!) hvis Formaal var at prøve alle mulige Fugle- og
Dyre-Retter, indtil den endelig bed Tænderne itu paa en ubeskrivelig
gammel brun Ugle-Steg. Darwin skriver selv, at han en Tid
lang i Cambridge var kommen ind i et fornøjelsessygt
Sports-Selskab, »hvor der fandtes nogle liderlige, simpelt tænkende unge
Mænd. Vi spiste tit til Aften sammen, drak undertiden for meget,
sang lystige Viser og spillede bagefter Kort. Jeg ved nok, at jeg
burde skamme mig over at have bortdrevet Dage og Aftener paa
den Vis; men da en Del af Kammeraterne var meget elskværdige
og vi alle fortræffelig oplagte, kan jeg kun med Fornøjelse tænke
tilbage paa de Tider.« »Og — lægger han saa straks efter til
— det glæder mig at kunne sige, at jeg havde mange Venner af
en helt anden Slags.« Det var jævnligt »fine og formelle« eller
»tørre og formelle« unge Mænd; men hos nogle var der dyb
Religiøsitet og stor Godhjærtethed, hos andre »megen Begejstring«
bag det formelle Væsen. Den ene fyldte Darwin med sin ivrige
Interesse for Kobberstik og Malerier, den anden sad og læste
Shakespeare for ham, den tredje drog ham ind i en Kreds af
Musik-Venner. Og formelig i Skarevis synes man at have sværmet
for Naturvidenskab. Her begejstrede man sig for at samle og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free