- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
184

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Cand. jur. Will. Behrend: Musiksæsonen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Koncertøæsonens første Halvdel.

(En kritisk Oversigt.)

Megen god og solid Kunst. Det er det Hovedindtryk, den forløbne Del
af Koncertsaesonen har efterladt. Meget begivenhedsrig har den ikke været.
Men det er ogsaa et Spørgsmaal, om denne Driven-paa med „Begivenheder*,
med Virtuosers Optræden og Opførelser af nye Værker, ofte af omtvistelig Værd,
ikke mere tilfredsstiller Publikums Nyfigenhed og Pirringstrang end Kunstens
Tarv. I hvert Fald har Sæsonen for mig i den Henseende hidtil dannet en
beroligende Modsætning til de nærmest foregaaende Aar. Af fremmede Kunstnere
er kun én betydelig, men det rigtignok ogsaa en Hermine Spies, optraadt;
af danske Ny-Værker er kun ét, mindre omfangsrigt, opført; og de betydelige
udenlandske Værker, der er indførte, har alle baaret saa store Navne og har
kun i uegentlig Forstand været „nye“, saa de heller ikke har kunnet sætte
Sindene i nogen altfor stærk Bevægelse.

* ¥

*



Som „facile princeps* i denne Sæson-Halvdel staar Musikforeningen
med sine to „store Koncerter*, hver med et omfangsrigt Værk som det vægtige
Midtpunkt. — I den første Koncert var dette Midtpunkt Schumanns Musik
til Byrons Drama: Manfred. Det er en morsom Tilfældighed, ti det er vel
kun en Tilfældighed, at denne Musik og Operaen Genovera, altsaa to af de
betydeligste Værker fra Schumanns senere Aar, omtrent samtidig er komne paa
vore Koncertprogrammer (Genoveva i Koncertforeningen), og man maa
være de to Foreningers Dirigenter meget taknemmelig for disse
Første-Opførelser, med hvilke vistnok al den Musik af Schumann, der egner sig til
Opførelse i Koncertsalen, er bragt frem her hjemme. — De to nævnte Værker
stamme fra de samme Aar (1847—48) altsaa fra Schumanns højeste
Blomstringstid; om den forfærdelige Katastrofe i hans Liv, som snart efter skulde komme,
lader deres Indhold intet ane, medens maaske nok Valget af Stoffet peger hen
derimod. I øvrigt er de i mangt og meget forskellige, en naturlig Følge af.
at Tanken om en Opera, sagtens ogsaa Ideen om, hvorledes den skulde gøres,
længe havde beskæftiget Schumann, og det kun var Valget af Stoffet og senere
Omarbejdelse af det valgte Stof, som gjorde, at Værket blev saa sent fuldført.
For .begge Arbejders Vedkommende er Ouverturen det mest fremragende;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free