Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Cand. jur. Will. Behrend: Musiksæsonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den dramatiske, dels har han ikke ret vidst at forbinde de enkelte Situationer;
der savnes Kontinuitet mellem dem, de enkelte Personer kender man ikke
rigtig igen fra Scene til Scene; en Undtagelse danner kun Margarethe. der da
ogsaa er lidt mere end et almindeligt Menneske, Trods Ting af saa musikalsk
Skønhed som Genovevas Solo i E-moll (2den Akt) og saa fantastisk Kolorit som
Scenen i Margarethes Kammer (3dje Akt), faar man derfor ikke noget rigtig
Helheds-Indtryk af Genoveva. — Det var ikke Schumanns, men først Richard
VVagners Mission at vælte af den Sten. der tyngede Operaen i den overleverede
Form, og skabe den moderne Opera.
I Koncertforeningens Udførelse af Genoveva var der meget fortræffeligt,
der var tydelig nok baade af Kor og Dirigent arbejdet med Liv og Kærlighed
til Opgaven; naar dog maaske ikke alt kom til sin fulde Ret, naar der af og til
savnedes Ro og Sikkerhed i Udførelsen, saa laa Skylden hverken hos de
nævnte Faktorer eller hos Orkesteret (væsentlig det samme som Musikforeningens),
men ene og alene i de vanskelige økonomiske Forhold, Foreningen maa arbejde
under. Denne Forening, der danner et saa fortrinligt Supplement til
Musikforeningen, burde det musikalske Publikum støtte mere. Er det stort nok til
2 Gange at fylde Kasinos Sal ved sidstnævnte Forenings Koncerter, saa er det
en Skam, at Koncertforeningen skal have Medlemspladser ledige. Blev blot de
besatte, saa blev der Raad til et Par Prøver til, og det skulde med saa dygtige
Kræfter nok kunne mærkes.
Koncerten aabnedes med en Suite af Robert Hansen. De Fortrin,
som altid præger dennes Musik, fandtes ogsaa her: Friskhed og Originalitet
i Opfindelsen, Lethed i at forme klart og tydelig, teknisk Dygtighed, navnlig
en næsten rutinemæssig Overlegenhed i den orkestrale Behandling. Naar
Suiten alligevel ikke afvandt Tilhørerne fuld Interesse, var Grunden vistnok
den, at der ikke sporedes noget egentligt Fremskridt i den. De Svagheder, der
før har skæmmet Rob. Hansens Kunst, genfandtes her. Der var noget
ligesom ufærdigt i den; man føler ikke bag denne Musik en fuldt udviklet
Kunslnerpersonlighed, der har noget rigtig paa Hjærtet; kun saare sjældent
træffer man en varm, naturlig Melodi, der mærkes at komme fra Komponistens
Inderste og derfor gaar lige ind i én og ikke glemmes. Man hører endnu som
oftest Rob. Hansen betegnet som „lovende”. Med sine rige Ævner maa han ikke
længer blive staaende paa dette ubestemte Standpunkt i Publikums Bevidsthed,
han maa finde sin Position, tage sig sammen til en stor Opgave, overfor hvilken
han ikke staar reserveret men giver sig hen med alt, hvad han har følt og
oplevet. Og gid det Stof, han saa vilde tage under Behandling, kunde blive et
dansk: en hjemlig Tone, det har man hidtil længtes efter i hans Musik. 1
Suiten var vistnok den første Allegro og Andanten de indholdsrigeste Stykker.
Sherzoen det lettest tilgængelige og Finalen det svageste. — Overgangen til
Genovera dannedes af to sjældent hørte Kor af Har tman n; i det ene, det
geniale Zigeunermärchen, sang Frk. Gätje fortræffelig, Koret mindre karakterisk. —
Hvert Aar ved Sæsonens Begyndelse plejer Hr. Herman Wolff i
Hamborg at udsende en Fortegnelse over de Virtuoser, han har at byde paa.
lige fra verdensberømte Kunstnere ned til værkbrudne og mindreaarige Pianister.
I Aar har han ikke blot mødt med de levende, han har ogsaa gravet de døde
op; on af de sidste store Døde. Ricli. Wagner, præsenterer han paanv ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
