Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Cand. jur. Will. Behrend: Musiksæsonen - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjort , saaledes Finalen. Interessantest var den første over en smuk flydende
Melodi byggede Allegro, men virkelig original var kun — Trioen i Menuetten.
— Alt i alt dannede denne Nonet — velklingende, skøndt ikke særlig opfindsom
endsige vittig i Benyttelsen af Instrumenterne som den er — en behagelig
Afveksling til de vel ofte hørte Sager for lignende Besætning af Beethoven,
Hummel, Onslow osv. — I Violinpartiet hævdede Hr. Ludvig Holm sig stolt
overfor den store Blæsermasse.
d. 20de Januar 1888.
Wjll. Behrend.
Teatrene.
Det kongelige Teater har efter 25 Aars Hvile laget Hertzs Skuespil
Sinon frem, og Teatret har udstyret det med en Pragt, der i Modsætning til
den Karrighed der raadede ved Sparekassens Genoptagelse for et Par Aar siden,
synes dobbelt rig, ja ødsel fristes man til at sige, ti vejes de to Stykkers
Værd mod hinanden, vil Vægten uden Vaklen synke dybt til Sparekassetis Side,
medens Ninon fjerlet løftes til Vejrs.
Disse to Stykker repræsenterer de to højst forskellige Dele, hvori
Henrik Hertz’s, som vor hele Skuespildigtning, i det store lader sig gruppere.
Kostymet er saa at sige det skillende mellem de to Retninger: den ene, der
lager sit Stof ud af selve Samtiden, bør altid spilles i Forfatterens Levetids og
Fødelands Kostvme, medens Korrekthed i denne Henseende ikke behøver at
være nøje raadende ved Opførelsen af den anden Retnings. Stykker, der
fore-gaar snart i fjærne Riger og Lande, snart i langt tilbageliggende Tider, snart
i Fantasiens taagede Lande, snart i Mytens dunkle Tider, sjældent eller aldrig
i Haandgribelighedens Daglys eller paa Virkelighedens faste Jordbund. Det
følger saa at sige af sig selv, at den første Retning, som man kunde kalde
Interierskuespil, og indenfor hvilken Sparekassen indtager saa høj en Plads,
og af Nødvendighed maa være national i strængeste Forstand, medens
derimod den anden, som almindelig benævnes det romantiske Skuespil, og paa
hvilket Ninon er et meget godt Eksempel, ikke behøver at tage det saa nøje
i saa Henseende. Denne sidste Retning, der ynder at lade Sværdet rasle ved
Mandens Side og Fjederen veje over Kvindens Hoved, kan pynte paa sit Sprog
med fremmede, ja selv med eksotiske Blomster, uden at noget Menneske vil tage
grundet Anstød heraf, men lad den første Retning blot prøve herpaa, og enhver
saadan udenvelts fra indsmuglet Tilsætning vil skurre i Landsmænds Øren
som den falskeste Dissonans. Ved aarelang Færden i fremmede Lande blandt
anderledes tænkende og anderledes følende Mennesker, mister ganske naturlig
Mennesket Sans for Modersmaalets nationale Tone og Duft, og hvorfor skulde
det gaa en Digter anderledes? Ser vi paa Hertzs Skuespil, vil de netop vise.
at dette hændte ham.
Henrik Hertz begyndte sin dramatiske Forfattervirksomhed med et
5 Akts Lystspil Hr. Burchardt og hans Familje og viste sig i dette, som ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
