- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
232

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Folketingsmand Fr. Bajer: Københavns Søbefæstning og Vort Forsvar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I intet af disse Hovedtilfælde vilde den i sidste Linje
beliggende københavnske Befæstning komme til at spille en Rolle.
Opgaven maa løses i første Linje. Hovedvægten maa lægges
paa Søværnet.

Ved derimod — hvad de fleste landmilitære »sagkyndige«
endnu vil — at begynde med at bygge de sælandske
Landtroppers sidste Reduit udsætter man sig for rent at
forkvakle Opgavens Løsning, i det man »slaar et større Brød op,
end man kan bage«, — maa stoppe op, længe inden man er halvt
færdig, — derved har skabt en ny Fare i Stedet for en ny
Sikkerhed (ligesom ved slette Lynafledere), — og aldeles ikke
berører Kærnepunktet i Løsningen af Danmarks militære
Opgave, hvilket ligger paa Søen og ikke paa Landet. Ti
Østersøens Port, som giver Danmark dets strategiske Betydning, er et
internationalt Farvand.

Dog — det maa ikke overses — Danmark besidder kun
den ene Fløj af Østersøens Port, Sverig-Norge den anden.
Saa-ledes bliver den militære Opgave fra dansk til fælles nordisk
(om end Danmark — som Enebesidder af Store Bælt — kommer
til at bære Broderparten af Arbejdet ved Opgavens Løsning).
Saaledes fremstaar »den dansk-svenske Forsvarssag«: Forsvaret af
Sundet som nevtral og international Handelsvej.

Dertil behøves ingenlunde et Forbund med Sverig. Heri
ligger den sidste Misforstaaelse, som det gælder at hæve for at
opnaa — hvad jeg haaber — fuld Forstaaelse med Forfatteren
A -f B i Tidsskrift for Søvæsen 1887 (S. 259-258). Jeg
indrømmer ham Rigtigheden af følgende: »At bygge sit Forsvar og
da navnlig Hævdelsen af Landets Nevtralitet paa den
Forudsætning, at man kun kan gøre dette ved Alliance med en anden
Magt, er en meget farlig Sag«. Om det »meget tiltalende i et
fælles Forsvarsforbund med Sverig, navnlig af Hensyn til en
Afspærring af Sundet«, er vi fuldt enige; men nødvendigt er det
ikke. Vi er jo ogsaa enige om, at Danmark alene er baade
berettiget til og i Stand til at spærre Sundet for krigsførende
Magters Krigsskibe. Endelig er det en Selvfølge, at for denne
Afspærrings Skyld behøver Københavns Søbefæstning ikke at
bevares. I den Henseende er den aldeles unyttig.

For hvilket enestaaende Tilfældes Skyld skal Københavns
Søbefæstning da bevares? Ene og alene for det, at Danmark
kom i Krig med Sverig. Men dette Tilfælde kan — saa vidt sligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free