- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
260

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Lidt Verdensøkonomi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og uafbrudte Stigen Halvfjærdseme igennem, synes der nu
foreløbig at være naaet en Stilstand i denne Udførsel taget som
Helhed. Fiskalaaret 1880—81 betegner Kulminationen baade i
Vægt og Værdi, og kun 1883—84 naar nogenlunde op derimod.
Trods den glimrende Udvikling af Kommunikationerne lader det
heller ikke til, at man formaar at drive den Pris, hvorfor
oversøisk Kød kan leveres i Europa yderligere ned. De store nye
Jærnbaneanlæg til Kvægopdrætningsdistrik terne og den yderligere
Udvikling, som deraf kan ventes, vil derfor rimeligvis kun
medføre, at disse fjærne Distrikter komme til at levere en endnu
større Del af den samlede Udførselsmængde, men næppe et fortsat
Prisfald paa det europæiske Kødmarked.

Hvad der er sagt om de Forenede Staters Kødproduktion
gælder til Dels ogsaa om de andre oversøiske Lande, der optræde
som dets Konkurrenter, navnlig La Plata Staterne, Australien og
Kanada. Overalt er Opdrætningsvilkaarene fabelagtig billige og
Fremgangen i Forsendelsen af levende Kreaturer og fersk Kød ret
betydelig. La Plata Staterne omsætter det meste af deres
Kreaturavl til saltet og tørret Kød og Kødekstrakt, medens
Australien væsentlig har Betydning som Eksportør af frisk
Faarekød. Denne sidste Udførsel har været i rask og stadig
Stigen og naaede i 1885 en Værdi af 15—16 Miil. Kroner. Disse
Landes Konkurrense er dog ikke af nogen overvældende stor
Betydning, hvad der bedst vil ses deraf, at de to af dem, der i
1884 næst de Forenede Stater udførte mest, nemlig Kanada og
Australien tilsammen kun naaede en Værdi af næppe 71 Mili.
Reichsmark eller kun et Par Millioner mere end Danmark. La
Plata Staterne (Uruguay og Argentinske Republik) udførte
tilsammen for c. 441/* Mili. Samtlige disse Lande vil sandsynligvis
lige saa lidt som Amerika kunne naa til at levere deres Kød
billigere paa det engelske Marked end de allerede gør, og se vi
længere ud i Fremtiden er det klart, at baade de og Amerika
med stigende Civilisation og Bebyggelse efterhaanden vil komme
op paa højere Produktionsomkostninger og derigennem blive
ugunstigere stillede i Konkurrencen med det europæiske Landbrug.

Ogsaa for andre Varers Vedkommende bringer de
Neumann-Spallartske Oversigter Bud om mange dels fuldbyrdede, dels
begyndende Nydannelser paa Verdensmarkedet. Saaledes synes det
som om Kina er i Færd med at tabe sin absolut dominerende
Stilling paa Themarkedet til Gunst for Britisk Ostindien. Aar-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free