Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
unge Herrer, og til alt dette har Forfatterinden brugt kun to korte Akter. Fru Gad
stræber højst prisværdigt efter Knaphed, men hun er endnu kun Begynderinde,
og derfor lykkes det hende ikke at faa Klarhed over alle sine Personer; hun
lider øjensynligt af alle Begynderes Fejl at ville tage med saa meget som
muligt, medens Kunsten netop viser sig i Begrænsningsævnen.
Havde Forfatterinden ladet det være sig nok al tvinde den ene af
Dramets Traade, findes der i dem alle tre Tegn til, at hun havde naaet langt
videre end nu; dog selv i den Form, hvori Stykket nu fremtræder, fortjæner
det Opmærksomhed. Det er ikke almindelig Maskinsyning, men den gode Frue
har mange Steder ladet Ritraadene blive siddende og helt forsømt den
kunstfærdige Eftersyning. Ritraad og intet andet er det saaledes, der binder den
uforlovede Magna til den forlovede, og Ritraad er det alter, der holder sammen
paa Husjomfruens Anstændighed; derimod findes der mellem Overgangene hos
Fru Klenau end ikke Ritraadens løse Forbindelse, de foregaar saa hastigt, at
man uvilkaarligt mindes Den Vægelsindede»: „Imens skifter hun Sind*.
Hurtigere end hun kunde krænge en Handske af, kaster Fru Klenau sin velbegrundede
Misstemning mod Magna, og det Resignationssmil, der belyste hendes Træk, da
hun forenede de to unge, skyldtes vistnok mere Fru Eckardt end Fru Gad.
Et Stridspunkt betegner el tydeligt Fremskridt forsaavidt som Konflikten
er langt alvorligere her end i Forts første Arbejdes (Et Aftenbeseg), men Replikerne
er de samme, underlig vage; de er muntre, støder ikke an mod god Tone, men
de mangler Personlighed; det hele Stykke smager for stærkt af behagelig
Skæmt, der er ingen Sjæl bag de dannede Ord. Fru Gad synes saa
godt bevandret i det velhavende Københavns Kredse, at hun véd, at der bag de
polerede Lader ofte skjuler sig grimme Tanker, men endnu sysler hun helst
med den dannede Overflade; hendes Talent er for godt hertil, og hun bør ret
alvorligt lægge sig paa Sinde, at ét helt Menneske er tusinde Gange mere værd
end ti, tyve blanke Overflader.
Om Spillet følgende: Fru Hennings udpenslede med Virtuositet Magnas
flagrende Lethed, men der begynder nu at komme noget anstrængt over hende
i saadanne Roller, derimod udtrykte hun allerkæreste den unge Piges heftigt
felte Krænkelse og lette Tilgivelse. Fru Sindings Person passede vel til den
fristende Jomfru Andrea, men hun magtede ikke at give dennes grædende
Anger Form, den løb for hende ud i en halvkomisk Tvinen. Stykkets Don
Juan, den egentlig godbjærtede Frans Heller, spilledes af Hr. Zangenberg;
denne Skuespiller har aldrig udmærket sig ved særlig Finhed, men den højst
ordinære Ligegladhed, der har præget hver hans Ydelse i denne Sæson, truer
hans Talent med en tidlig og forsmædelig Død. Skuespilleren behager
øjensynligt sig selv som disse velklædte unge Herrer, men andre, mere kræsne,
bibringer han kun en ubehagelig Smag af krøllet og pomadiseret Søndags-Flothed.
Kasino og Dagmarteatret har i Operettens brogede Rige søgt den
længsel-fuldt ventede Succes, men uden ret Held; Kasino var vel nærmest herved med
Hr. Kjerulfs Kejserens nye Klæder. Teksten havde H. C. Andersens berømte
Eventyr til Hovedhjørnesten, og til dettes Kejser er Hr. Sophus Neumann
som født Med et fjollet Lammefysiognomi trinede hans Kejser Klavs frem,
Øjnene stirrede dumme og tomme ud, medens Tungen pludrede sanseløs væk;
og under de vildeste Grimasser holdt han denne Maske uanfægtet. Ogsaa til
Æven-tyrets Skælmer havde Teatret Skuespillere: Hr. Stephensen var som klippet
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
